Britiske supermarkeder melder igen om mangel på grøntsager

Denne gang er det manglen på peberfrugter, der får supermarkedskæde til at indføre rationering. 
Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix.
Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix.

Europæisk kulde og en deraf følgende mangel på peberfrugter får nu den britiske supermarkedskæde Morrisons til at indføre rationering på grøntsagen. 

Ifølge The Guardian er der tale om en rationering lig dem, man så tilbage i februar og marts, hvor flere dagligvarekæder satte begrænsninger for, hvor mange grøntsager kunderne hver især måtte købe på grund af manglende forsyninger.

Morrisons forventer dog at kunne ophæve restriktionerne på kundernes peberfrugtindkøb allerede i næste uge, da forsyningerne her ser ud til at vende retur til en normal. 

”Nogle få butikker har implementeret midlertidige begrænsninger for, hvor meget kunder kan købe for at sikre tilgængelighed for alle. Tilgængeligheden skulle dog blive bedre for dem, der påvirkes i de kommende uger, når vi går ind i vækstsæsonen i Storbritannien,” udtaler direktør for fødevarer og bæredygtighed i handelsorganet British Retail Consortium, Andrew Opie, til avisen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også