Efter fremlæggelsen af et historisk underskud på 628 mio. kr. i det netop offentliggjorte årsregnskab, er topchef i Coop Danmark, Kræn Østergaard Nielsen klar i mælet:

”At lave underskud er ikke noget, vi er vant til, og det er heller ikke noget, der skal blive en vane.”

Og derfor er den administrerende direktør i en af landets største detailkoncerner heller ikke færdig med at skrue ned for omkostningerne, lyder det i et interview med FødevareWatch og DetailWatch i forbindelse med fremlæggelsen af årsregnskabet.

”Vi er slet ikke færdige med at spare. Det kommer vi til at gøre hver eneste dag, i hvert fald de næste fem år som strategien rækker,” siger Kræn Østergaard Nielsen.

Det er ifølge topchefen en bunden opgave for at kunne holde priserne konkurrencedygtige i et benhårdt marked.

”Vi skal være markant billigere, og dermed skal vi blive markant enklere. Og der er også behov for den konkurrencekraft, og derfor skal vi også være markant færre til at drive tre kæder end til at drive otte.”

Og strategien handler både om at slanke strukturer og antallet af medarbejderne, fortæller han.

”Det har været en klods om benet på os, at vi skulle gøre tingene i otte kæder og have så høj kompleksitet generelt. Derfor investerer vi så massivt nu i fremtidens Coop.”

”Og vi kommer til at være markant færre i Coop, det gør vi,” lyder det fra Coop Danmarks adm. direktør.

Dermed fortsætter Kræn Østergaard Nielsen ad den vej, han har bevæget sig ad, siden han satte sig i direktørstolen i efteråret 2020. Siden da har der været adskillige omstruktureringer og stillingsnedlæggelser. Senest i forbindelse med lukningen af den 137 år gamle Irma-kæde og sammenlægningerne af Kvickly og Superbrugsen-kæderne, som har kostet omkring 600 stillinger.

Kigger man på årsregnskabet faldt antallet af heltidsansatte i Coop Danmark i 2022 til 10.156 mod 10.502 i 2021. Personaleomkostningerne steg dog med 85 mio. kr. til 4,65 mia. kr. mod 4,57 mia, kr. i 2021.

Inklusiv de selvstændige brugsforeninger faldt antallet af heltidsansatte til 15.782 mod 16.275 i 2021.

Kræns gennemgribende forandringer: Har ryddet hele hylden

Kan du sætte nogle tal på, hvor mange stillinger, der yderligere skal nedlægges?

”Det kan jeg ikke på nuværende tidspunkt. Men vi skal være betydeligt færre. Det er en naturlig følge af, at vores kompleksitet skal ned,” siger Kræn Østergaard Nielsen.

Coop skar også antallet af butikker væsentligt til i 2022, hvor der blev 34 færre af dagligvarebutikkerne, Coop Danmark driver - fra 666 til 632. I alt var der 1.031 butikker i Coop-familien ved udgangen af året mod 1.065 ved begyndelsen. Ifølge Kræn Østergaard er der dog ikke planer nu og her om at lukke flere.

”Der er byer, hvor der simpelthen bare bor færre og færre i, og hvor købmanden eller Brugsen er udfordret. Så der vil ske lukninger, hvis grundlaget simpelthen ikke er der mere. Men vi har ingen planer om større lukninger.”

Færre it-folk

I løbet af 2023 går Coopkoncernen fra tidligere at bestå af otte forskellige detailkæder til udelukkende at have tre kæder, nemlig Coop, Brugsen og Coop 365discount.

Derudover kalder topchefen de kommende personalereduktioner en naturlig følge af, at Coop har haft flere hundrede ansatte til at arbejde på implementeringen af det digitale system, Coop One, som dækker centrale processor som logistik, lagerstyring og fordeling af varer. En investering, han beskriver som ”historisk,” og som har kostet mere end to mia. kr.

”Nu kan vi snart binde en sløjfe på Coop One, hvilket også gør, at vi ikke længere skal køre to systemer, og vi heller ikke skal køre et stort implementeringsprojekt. Og det vil også betyde en naturlig personalemæssig nedgang på det område henover 2023,” lyder det.

Discountforretningerne trækker omsætningen

Du sagde tidligere på året, at 2022 har været det mest udfordrende år i detailbranchen siden 2. Verdenskrig. Men når vi kigger på de andre dagligvarer-koncerners regnskaber, så ser de jo ud til at lave overskud. Hvad er det, I har gjort forkert?

”Supermarkederne er sindssygt udfordret, og det gælder også hos vores konkurrenter. Discount har jo trukket omsætningen hos alle i detail med den kæmpestore vækst, så hvis du ser på vores konkurrenter, så vil du se, at det var deres discount-forretning, som klarede sig rigtig, rigtig godt,” siger Kræn Østergaard Nielsen.

Coops discountkæde 365discount skulle ifølge planen vokse med ti pct. i markedsandele, men ifølge den adm. direktør, tager kæden flere markedsandele end det. Dog langt fra nok til at drive hele koncernens indtjening, da discountbenet kun udgør omkring 20 pct. af Coops omsætning. 

”I krisetider er supermarkederne udfordret, og vi har 80 pct., af vores omsætning, som er eksponeret ganske meget for konjunkturerne. Så den største udfordring for os er, hvornår forbrugerne bliver i godt humør igen,” lyder det.

Overskud først i 2024

Topchefen er dog udmærket bevidst om, at ændrede forbrugsmønstre ikke bærer hele ansvaret for Coops dårlige resultat.

”Vi må også spørge, kan vi gøre ting bedre selv? Ja, det kan vi. Og har vi for høj kompleksitet? Ja, det har vi. Og det er det, vi tager livtag med nu for at få omkostningerne ned og for stå skarpere.” 

”Vi har de kæder, vi skal have nu, men vi har jo ikke lavet Coop-kæden endnu. Det er vi i laboratoriet med. Brugsen er lidt mere en evolution og 365discount har vi sådan set greb om. Nu skal vi så sammen med danskerne have fundet ud af, hvordan Coop-kæden skal se ud. Så på den måde er der jo et stort arbejde forude,” lyder det fra topchefen.

Udover den adm. direktør er også koncerndirektør, Anders Boll Holmelund med til interviewet, og det er hans tur til at svare, da vi spørger til hvorfor koncernens forventning er, at vi skal skrive 2024, før der igen kommer overskud på bundlinjen.

”Der er mange faktorer, som er afgørende for hvordan det går, så vi planlægger med flere forskellige scenarier, men det mest realistiske er nok, at 2023 også bliver hårdt, hvor den lave forbrugertillid kommer til at sætte sig i avancerne,” lyder det fra koncerndirektøren.

”Derfor planlægger vi med et år, hvor vi kommer ud med røde tal igen til næste år, før vi så i 2024 får grønne tal igen,” lyder det fra Anders Boll Holmelund.

Det sidste spørgsmål svarer Kræn Østergaard Nielsen selv på.

Hvor dyb er krisen i Coop? 

”Det kommer an på, hvordan du definerer dyb. Vi har jo en vej ud, så på den måde er den ikke dyb, men omvendt er det jo en hård tid, vi står i, og meget afhænger af, hvad der sker i Ukraine, og det er jo svært at spå om. Men vi har en plan, og på den måde, synes jeg, vi er godt i gang med at få fikset tingene,” lyder det fra topchefen.