Høj inflation dæmper købekraft i Sverige

Den fortsat høje inflation i Sverige kan særligt mærkes, når svenskerne går i supermarkedet.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Marketwire

Svenskerne kan for alvor mærke, at pengepungen er tyndere, når de går i supermarkedet. 

Det vurderer Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar af de svenske inflationstal, der blev offentliggjort fredag.

”Det er godt nyt for de svenske forbrugere, at inflationen falder markant, men under overfladen er der problemer, fordi priserne er steget meget den seneste måned. Det er markant højere, end hvad godt er,” skriver Kristian Skriver.

Ifølge seniorøkonomen er priserne på blandt andet svenske fødevarer steget med 19,7 pct. det seneste år.

Inflationen aftog i marts til 10,6 pct. fra 12 pct. i februar, men selv om inflationen aftager, er priserne steget med 0,6 pct. i samme periode.

”Den høje inflation dæmper købekraften hos svenskerne, som vil komme til at holde igen med forbruget. Det vil mærkes herhjemme hos de mange danske virksomheder, der eksporterer til Sverige,” skriver Kristian Skriver.

Kursen for en svensk krone er for nuværende på 0,66 kr.

Estimaterne på inflationen i Sverige for marts lød ifølge Bloomberg News på 11 pct. på årsbasis og 0,9 pct. på månedsbasis.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter