For femte måned i træk har forbrugerpriserne taget et skridt tilbage, efter at de toppede i oktober sidste år.

Det skyldes primært, at priser på brændstof, gas og elektricitet er faldende, skriver Danmarks Statistik.

I marts er forbrugerpriserne opgjort til at være 6,7 procent højere end i samme måned sidste år. I februar var den tilsvarende stigning 7,6 procent.

Det markante fald skyldes dog også, at inflationen løbende vil spise sig selv, skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

”Det sker i takt med, at sidste års kraftige prisstigninger vil falde ud af inflationsopgørelsen, som vi bevæger vi os gennem året, da inflation er priserne i dag i forhold til for et år siden.”

I marts sidste år var inflationen 5,4 procent på årsbasis.

Også den såkaldte kerneinflation er begyndt at følge med ned. Den blev i marts opgjort til at være 6,4 procent mod 6,7 procent i februar.

Nogle økonomer kigger ofte på det, der kaldes kerneinflation. Her fraregnes prisudviklingen på energi- og ikkeforarbejdede fødevarer. Det giver blandt andet et indtryk af, hvor bredt inflationen har spredt sig i samfundet.

Jeppe Juul Borre bekymrer sig dog om, at vi fortsat står tilbage med en - ifølge ham - voldsomt høj kerneinflation, der ikke falder med samme tempo som de overordnede forbrugerpriser.

”Det (kerneinflationen, red.) er den del af forbruget, som typisk har en større tilbøjelighed til at bide sig fast.”

”Det er i modsætning til energipriser og en lang række af fødevarer, hvor priserne kan eksplodere på kort tid, men derefter hurtigt kan falde som en sten, som vi har flere eksempler på det seneste år.”

”Så at vi nu står tilbage med en faldende inflation, men samtidig høj kerneinflation er bekymrende,” lyder det i kommentaren.

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker ved Danske Bank, er faldet større end ventet. Også hun fremhæver faldende priser på benzin og diesel samt gas, hoteller og overnatning. 

”I den anden retning trækker en yderligere stigning i fødevarepriserne. Korrigeret for normale sæsonudsving steg fødevarepriserne hele 1,3 pct. alene fra februar til marts og ligger nu på 15,8 pct. højere end samme tidspunkt sidste år,” siger hun. 

Louise Aggerstrøm Hansen forventer også, at inflationen i løbet af 2023 vil aftage:

”Det skyldes primært to ting. For det første fordi mange priser steg allerede fra starten af 2022. Inflationen måles som væksten i priserne, og den periode vi sammenligner med, når vi kommer ind i 2023, vil altså være en periode, hvor priserne allerede var forholdsvist høje. For det andet venter vi, at centralbankernes renteforhøjelser begynder at lægge en dæmper på væksten og derved dæmpe prispresset,” udtaler hun.