Fjerde lønstigning til britiske Aldi-ansatte

Lønnen for en britisk medarbejder i Aldi stiger med 3,6 pct. Det er fjerde gang på lidt over et år, Aldi hæver prisen.
Foto: ANDREW BOYERS/Ritzau Scanpix.
Foto: ANDREW BOYERS/Ritzau Scanpix.

Med en timeløn på 11,40 pund i timen er Aldi nu den supermarkedkæde i Storbritannien, der betaler den højeste løn til sine medarbejdere. Det svarer til lige under 97 kr.

Det sker, efter aflønningen i den britisk del af den tyske kæde hæves for fjerde gang indenfor de sidste 12 måneder.

Det skriver The Guardian.

Til sammenligning ligger minimumslønnen for britiske dagligvaremedarbejdere på 10,42 britisk pund svarende til 89 kr.

Aldi er Storbritanninens fjerdestørste supermarked med i alt 990 butikker og 40.000 ansatte. 28.000 af de ansatte er omfattet af den netop annoncerede lønstigning. Hvis man puljer de i alt fire lønstigninger sammen resulterer det i en investering i medarbejderne på mere end 100 mio. pund, svarende til 852 mio. kr., skriver The Guardian også.

Stigningen kommer på et tidspunkt, hvor der er øget konkurrence om at ansætte personale, fordi et højt beskæftigelsesniveau og høje leveomkostninger har været medvirkende til strejker blandt sygeplejesker, jernbane- og postmedarbejdere og andre, der er bekymrede for deres levestandarder.

Presset på de lavest lønnede i Storbritannien har været medvirkende til, at andre dagligvarekæder som Tesco og Sainsbury’s over flere omgange også har set sig nødsaget til at hæve lønnen i et forsøg på at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Modsat i Danmark har de tyskejede dagligvarekæder Aldi og Lidl god fart på i Storbritannien, og ifølge en markedsundersøgelse fra Kantar er de tyskejede discountkæder Aldi UK og Lidl GB de hurtigst voksende dagligvarekæder i Storbritannien med en vækst på henholdsvis 27 pct. og 23,9 pct., hvilket delvist er afspejlet af nye butiksåbninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter