Erhvervsminister indkalder til pressemøde om inflationshjælp til købmænd

Senere torsdag vil erhvervsminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde fortælle mere om den såkaldte ”købmandsordning”.
Foto: Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) afholder torsdag eftermiddag pressemøde om inflationshjælpen til de mindre købmænd, slagtere, bagere m.v., som regeringen har bebudet er på vej.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

Den såkaldte ”købmandsordning” er en del af regeringens samlede pakke om inflationshjælp, der blev præsenteret for to uger siden og afsætter i alt 75 mio. kr. til til landets mindre købmænd, der har været pressede af høje energipriser.

Mens halvdelen af de 75 mio. kr. skal gå til den direkte støtte til de små butikker, skal den anden halvdel afsættes til en grøn omstillingsordning. Ordningen skal ”hjælpe virksomhederne med at foretage investeringer i energiforbedrende tiltag”, lyder det i aftalen.

Mindre købmænd, bagere, slagtere mv. vil samtidig kunne få op til 50.000 kr. i direkte støtte. 

Aftalen om inflationspakken er indgået mellem regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige og er på i alt 2,4 mia. kr. 

Ordningen er ikke mindst blevet imødeset af De Samvirkende Købmænd (DSK), der er talerør for en række af de mindre købmænd, og som længe har slået på tromme for behovet for en kontant håndsrækning.

”Det havde selvfølgelig altid været bedre, at den var kommet sidste år. Men vi må stadigvæk glæde os over, at den kommer nu. Og den kommer i hvert fald også, hvor den kan gøre en forskel. Det er trods alt vigtigt at holde sig for øje,” sagde direktør for DSK, Jannick Nytoft i den forbindelse til DetailWatch.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie, DetailWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter