Kritik: Salling Group trodser egne løfter om dyrevelfærd

Turbokyllingen er udfaset som fast element i dagligvarekæden Salling Group, men den sælges stadig som et billigere alternativ på spotvarehylderne, hvilket kritiseres af dyreværnsforening.
Landmand Martin Merrild i Struer opdrætter konventionelle slagtekyllinger i hold af 40.000, hvor 20 fuldvoksne dyr deles om en kvadratmeter. Her store, slagtemodne kyllinger af racen Ross 308, der udmærker sig ved hurtig vækst og stor kødproduktion. | Foto: Mathias Christensen
Landmand Martin Merrild i Struer opdrætter konventionelle slagtekyllinger i hold af 40.000, hvor 20 fuldvoksne dyr deles om en kvadratmeter. Her store, slagtemodne kyllinger af racen Ross 308, der udmærker sig ved hurtig vækst og stor kødproduktion. | Foto: Mathias Christensen

I Salling Groups frysediske finder man båd fersk kylling med dyrevelfærdsmærker og importerede hurtigvoksende kyllinger. Det første har faste pladser i sortimentet, fordi Salling Group i maj 2021 annoncerede, at der mindst skulle være ét dyrevelfærdshjerte på det ferske kylling. Medmindre det sælges som spotvarer.

Det får kritik fra dyreværnsforeningen Anima i dagbladet Politiken, som håber, at importen af den hurtigvoksende, og billige, kylling blot er et krisetegn i en tid med inflation, men frygter, at der blot er tale om en kreativ måde at tolke egne ord på.

”Hvis tiden går og man bliver ved med at have varen som spot hver eller hver anden uge, så er det jo bare en anden måde at sælge turbokylling på. Det er afgørende, om Salling Group giver en klar, konkret deadline for, hvornår det er slut,” siger Animas kommunikationschef Thorbjørn Schiønning.

Salling Group hjælper kunderne med at strække økonomien i sværre butikker, lyder modsvaret blandt andet fra kommunikationsdirektør i Salling Group Henrik Vinther Olesen.

Salling Group, Irma, Nemlig.com, Lidl og Aldi

Turbokylling er et andet navn for de hurtigt voksende racer, som ikke inkasserer et enkelt dyrevelfærdsmærke. Det er typisk racen Ross 308, som må dele en enkelt kvadratmeter med 19 andre artsfæller uden adgang til udendørsarealer.

Og det er ikke kun Salling Group, der har taget afstand fra salget af turbokylling i frysediskene med de ferske varer. Over nærmest hele detaillinjen er der enighed om en udfasning, men i varierende tempi, som FødevareWatch har beskrevet før.

Nemlig.com har stoppet salget af Turbokyllinger fra 1. januar 2023, Irmakæden har også droppet salget af turbokyllinger. En Anima-rapport fra maj 2022 om dyrevelfærden på kyllingefronten i de danske detailkæder kårede Aldi, der snart ikke længere på det danske marked, som det mest dyrevelfærdsvenlige supermarked. På en andenplads kom den anden store tyske detailkoncern i Danmark, Lidl.

Anima dumper Coops dyrevelfærd i ny rapport

Coop kom tilbage i maj 2022 på en sidsteplads i det danske detaillandskab.

”Vi har overordnet set oplevet en fornuftig udvikling de sidste par år, hvor den ene kæde efter den anden har startet en udfasning af de frygtelige turbokyllinger, ligesom vi så buræg forsvinde fra butikkerne nogle år siden. Desværre ser vi også, at Coop halter så meget bagefter at det fungerer som en bremseklods for at forandre kyllingeindustrien. Det er meget trist for dyrevelfærden,” udtalte Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef hos Anima i en pressemeddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter