Coops discountkæde ændrer organisation

En konceptafdeling bliver afløst af en driftsafdeling hos Coop 365discount, lyder det fra dagligvarekoncernen.
Coops målsætning er at runde 500 Coop 365discount-butikker frem mod 2030. | Foto: Pr / Coop
Coops målsætning er at runde 500 Coop 365discount-butikker frem mod 2030. | Foto: Pr / Coop

Coop har endegyldigt lukket og slukket Fakta-brandet, og de sidste Fakta-butikker er blevet konverteret til Coop 365discount-butikker, hvilket får dagligvarekoncernen til at ændre en smule på strukturen, skriver Retailnews.

Coop har således valgt at lukke en konceptafdeling og i stedet oprette en driftsafdeling, lyder det i et opslag på Linkedin.

Her forklarer Coop, at ændringen sker for at styrke salg, drift og indtjening i kæden. 

”Til at stå i spidsen for driftsorganisationen er udnævnt den hidtidige koncept- og udviklingsdirektør Janus Højgaard. Janus har sammen med teamet drevet og ledet danmarkshistoriens hurtigste udrulning af en ny butikskæde indenfor aftalte økonomi, tid og kvalitet,” udtaler Thomas Nielsen, kædedirektør i Coop 365discount, i Linkedin-opslaget. 

Der findes nu mere end 300 Coop 365discount-butikker, og Coop har som målsætning at runde 500 butikker frem mod 2030.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie DetailWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter