Øsamfund kan redde købmand med hjælp fra fastlandet

Købmanden er lukket på Tunø ud for Aarhus, men helt fremmede ansøgere har budt sig til.
Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

De har godt nok aldrig været på Tunø i Aarhus-bugten, men alligevel har tre ansøgere budt sig til for at blive købmand på øen. 

Den tidligere købmand drejede nøglen om før nytår, men nu er der håb om at finde en ny. Det skriver TV2 Østjylland. Det lille øsamfund har sat alt ind på at redde købmanden, der hører under Tunø Fonden, og der skal etableres et nyt anpartsselskab med 300.000 kr. i kapital til at starte en ny butik op.

Men ansøgningerne og de første tilkendegivelser på at sikre det økonomiske grundlag i Tunø Købmandsandel giver optimisme på øen.

”Jeg tror, vi er heldige at ramme ned i en tid, hvor dét at flytte væk fra byen og til et mindre ø-samfund for nogle virker tiltalende,” siger Kim Anker Hansen, der både er næstformand i Tunø Fonden og en del af bestyrelsen i Tunø Købmandsandel. 

Han tror også på den økonomiske del af projektet.

”Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes. Vi har allerede fået mange positive tilbagemeldinger, så nu mangler bare det praktiske.”

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter