Coop lukker 12 Daglibrugsen-butikker

Den eksplosive stigning i energipriserne kombineret med kundernes ændrede indkøbsvaner betyder, at 12 Daglibrugser lukker til februar.
Foto: Bo Amstrup
Foto: Bo Amstrup

Det er butikker, der i forvejen i flere år har haft det svært og haft vigende omsætning og underskud uden udsigt til at, de kan vende udviklingen. Den nuværende situation skubber dem ud over kanten, det skriver Coop i en pressemeddelelse.

De 12 butikker har en samlet omsætning på knap 130 mio. kr. De kommer ud af 2022 med et samlet underskud i størrelsesorden knap 15 mio. kr.

Da de samtidig har behov for betydelige investeringer i nyt inventar, f. eks. køle- og frostanlæg, er det ifølge Coop nødvendigt at lukke dem.

”Det er med blødende hjerte, at vi har taget denne beslutning. I alle butikkerne har medarbejderne kæmpet alt, hvad de kunne, for at få det til at hænge sammen - og alle steder spiller butikkerne en vigtig rolle i de lokale samfund. Men den aktuelle krise med stærkt stigende omkostninger til el og kunderne, der flytter deres indkøb over i discountbutikker, har gjort, at det er nødvendigt at træffe denne beslutning,” siger Torben B. Andersen, kædedirektør i Daglibrugsen.

De 12 butikker er: Vorrevangen (Aarhus N), Jordrup, Lime, Nørhalne, Frølunde, Gandrup, Tarp, Engesvang, Kalvehave, Veflinge, Borris og Vester Åby.

Butikkerne har sidste åbningsdag fredag 24. februar 2023.

Alle 314 medarbejdere bliver opsagt, men Coop vil forsøge at finde jobs til dem andre steder i koncernen.

71 Daglibrugsen-butikker har fået elhjælp af kunder

Dagli’ Brugsen lukker yderligere to butikker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter