550 danske virksomheder i fødevarebranhcen er omfattet af nye it-regler fra EU

Nye EU-krav, der skal skærpe it-sikkerheden i den kritiske infrastruktur, berører også en lang række danske detail-, restaurant- og fødevarevirksomheder Og de får travlt, hvis de skal efterleve dem, lyder det fra brancheorganisation.
Direktør for IT-Branchen, Natasha Friis Saxberg, mener, det er overset, at der er nye it-sikkerhedsregler, der berører mange danske virksomheder - også i detailbranchen. | Foto: Stine Bidstrup/ERH
Direktør for IT-Branchen, Natasha Friis Saxberg, mener, det er overset, at der er nye it-sikkerhedsregler, der berører mange danske virksomheder - også i detailbranchen. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

Cirka 1400 danske virksomheder vil blive berørt af nye it-sikkerhedsregler, der er undervejs i EU – hvoraf 184 er detailvirksomheder, 223 er restaurantvirksomheder og 143 virksomheder er engageret i fremstilling af fødevarer.

Det skriver Børsen, på baggrund af tal som brancheorganisationen IT-Branchen har fået trukket i samarbejde med Danmarks Statistik.

Ifølge direktøren i IT-Branchen, Natasha Friis Saxberg, er mange virksomheder uforberedte på at skulle efterleve de nye it-regler, som er en del af det såkaldte NIS2-direktiv, der skal træde i kraft fra 2024.

“Det er sindssygt vigtigt, at vi får sat fokus på det her, så detailhandlen, restauranter og andre omfattede bliver klar over, at de allerede fra 2024 betragtes som kritisk infrastruktur. Det skal hurtigst muligt varsles, for der er ubeskriveligt kort vej til målstregen,” siger Natasha Friis Saxberg og uddyber, at det vil kræve investeringer i it-sikkerhed at leve op til de nye regler.

Virksomheder, der ikke lever op til reglerne, vil risikere bøder på op til 2 pct. af virksomhedens globale omsætning ifølge direktivet, der endnu ikke er endeligt vedtaget i EU.

Britisk fødevarekoncern ramt af hackerangreb

7-Eleven om hackerangreb: ”Der går formentlig et stykke tid før, at vi er 100 pct. tilbage”

Nye krav til cybersikkerhed rammer fødevareindustrien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter