7-Eleven fordobler antallet af butikker i Københavns Lufthavn

Derudover åbner kæden et større antal automater i lufthavnen løbet af de næste to år og jagter milliardomsætning.
Foto: Gregers Tycho/ERH
Foto: Gregers Tycho/ERH

7-Eleven-kæden har allerede butikker i lufthavnen, og har haft det siden 2005. Men nu har kæden vundet et udbud, som betyder at antallet af butikker skal fordobles, og at de skal etablere 89 automater, der er et nyt forretningskoncept hos virksomheden.

“Vi har i rigtig mange år haft et godt samarbejde med Københavns Lufthavn, som hører til blandt de bedste og mest innovative lufthavne i verden. Vi har i øjeblikket én ubemandet 7-Eleven Go-butik og en Caffeine-cafe, samt fire bemandede 7-Eleven-butikker med en femte på vej. Vi har derfor et rigtig godt kendskab til at drive butik i lufthavnen, og vi er meget tilfredse med, at vi vundet udbuddet og muligheden for at betjene endnu flere rejsende gæster,” siger Jesper Østergaard, adm. direktør i 7-Eleven Danmark i en pressemeddelse.

Aftalen betyder at der kommer yderligere seks nye 7-Eleven-butikker i lufthavnen, og at de 89 automater bliver etableret på 37 lokationer fordelt over hele lufthavnen. Automaterne har ikke tidligere været en del af konceptet for kæden. Jesper Østergaard uddyber om det nye tiltag:

“Vi prøver hele tiden at udvikle vores convenience-koncept til fordel for kunderne. I 2020 lancerede vi leveringstjenesten 7-Eleven Delivery, og sidste år introducerede vi konceptet 7-Eleven Go. Nu tager vi skridtet videre og lancerer 7-Eleven vending machines, hvor man vil kunne få en lang række produkter lige fra sandwich, salater, kolde og varme drikke, bageri og i nogle tilfælde elektroniktilbehør.”

Både butikker og automater åbner i løbet af 2023 og 2024, og den samlede kontraktperiode er på fem år.

Tilfredse med samarbejdet

Københavns Lufthavn er Skandinaviens største lufthavn med millioner af rejsende årligt, og her er man også tilfredse med den nye aftale.

“I Københavns Lufthavn arbejder vi hver dag på at blive bedre. Vi skal sørge for en oplevelse i verdensklasse uanset, om de rejsende spiser på en af restauranterne eller shopper i de mange lokale og internationale butikker. Vi er meget tilfredse med samarbejdet med 7-Eleven, som er stærkt brand med internationalt afsæt og lokal ekspertise,” siger Michael Clausen, Sr. Director Sales & Negotiations i Københavns Lufthavn.

Jesper Østergaard supplerer:

“Lufthavnen er en særlig interessant beliggenhed for os, dels fordi det den lufthavn med flest passagerer i Skandinavien og dels fordi det er Danmarks største arbejdsplads. Vi ser derfor et kæmpe potentiale i aftalen og forventer en omsætning på op mod 1,2 mia. kr. for de nye butikker og vending machines i kontraktperioden.”

7-Eleven kæden drives i Danmark af Reitan Convenience Denmark. 7-Eleven været etableret i Danmark siden 1993 og har i dag 177 butikker fordelt rundt om i landet.

Ubemandede butikker er del af 7-Eleven-plan om at fordoble omsætning på fem år

7-Eleven om hackerangreb: ”Der går formentlig et stykke tid før, at vi er 100 pct. tilbage”

7-Eleven pønser på automater og flere ubemandede butikker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter