Store hjælpepakker til erhvervslivet kan have lange udsigter, siger minister

Erhvervsminister Simon Kollerup siger til Berlingske, at omdrejningspunktet for forhandlingerne om hjælp til erhvervslivet er indefrysningsordningen, der ”er den store støtteordning.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Udsigten til store hjælpepakker til de små- og mellemstore virksomheder, der er hårdt presset af stigende energipriser, kan blive lang, skriver Berlingske, der har talt med erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Til avisen fortæller ministeren, at omdrejningspunktet for de igangværende forhandlinger om hjælp til erhvervslivet er den låne- eller indefrysningsordning, som regeringen i sidste uge foreslog.

”Det største hjælpeværktøj på bordet er indefrysningsordningen af elregningen. Den er omfangsrig og sikrer den enkelte virksomhed, at man kan betale sin regning til samme pris som sidste efterår, men stadig kan opretholde sit energiforbrug. Og den fastholder samtidig incitamentet til at spare på energien, hvor man kan,” siger Simon Kollerup blandt andet til avisen.

Han fortæller videre, at man i regeringen er åben for diskussion af andre tiltag, men at indefrysningsordningen ”er den store støtteordning.”

Regeringen præsenterede i sidste uge deres forslag om at lade virksomheder skyde dele af betalingen af deres energiregninger.

Helt konkret foreslog regeringen at lægge et loft, der som udgangspunkt betyder, at virksomhedernes energiregninger bliver samme størrelse, som de i gennemsnit var sidste efterår, i 2021.

Den ekstrapris, der lægges oveni energipriserne i år, kan så indefryses, deles op i mindre bidder og betales tilbage over de kommende år.

I kølvandet på regeringens udspil kaldte en række brancheorganisationer, herunder SMV Danmark, De Samvirkende Købmænd og Bager-og Konditormestre i Danmark den hjælpende hånd for kærkommen - men ikke tilstrækkelig.

”Det er jo fint, at man får mulighed for at udskyde, men jeg synes bare, det svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen,” lød det blandt andet fra formand for Bager- og Konditormestre i Danmark, John Jønsson.

Brancheorganisationer om regeringens forslag: ”Det svarer til at tisse i bukserne”

Meny-direktør holder fast i koncept trods udfordrende energikrise

Erhvervsorganisationer vil skrue på elafgift for at afbøde pres på købmænd

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter