Der er kommet flere dagligvarebutikker i Danmark under coronapandemien

For fjerde år i træk stiger antallet af dagligvarebutikker, og det er især lavpriskoncepterne, der driver udviklingen, skriver Dagligvarehandlen.
Særligt Netto-kæden med 528 butikker har udvidet antallet af butikker. | Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Særligt Netto-kæden med 528 butikker har udvidet antallet af butikker. | Foto: Jens Dresling/POLFOTO

2806 dagligvarebutikker er der i Danmark, skriver Dagligvarehandlen på baggrund af en rapport fra Retail Institute Scandinavia.

Dermed stiger antallet for fjerde år i træk, hvor der i 2019 var 2771 butikker, og det er en udvikling, der overrasker Henning Bahr, der er adm. direktør i Retail Institute Scandinavia, da der ifølge ham er dagligvarebutikker nok til at brødføde tre gange Danmarks befolkning.

”Der er ikke kun én, der har taget den store førertrøje på og er ekspanderet voldsomt. Lidl, Aldi og Netto bevæger sig alle fremad, og du har også en Føtex, der vækster lidt i butiksantal, så fremgangen er spredt ud på fire-fem aktører,” siger Henning Bahr til Dagligvarehandlen.

Trods det stigende antal butikker forventer Henning Bahr, at kæderne i den kommende tid er mindre aggressive i forhold til at åbne nye butikker på grund af den stigende usikkerhed i samfundet.

Lavpriskoncepterne udgør cirka 1560, hvilket svarer til 55 pct. af landets dagligvarebutikker, og Henning Bahr vurderer, at det primært vil være disse, der vil åbne nye butikker i den kommende tid.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie, DetailWatch.)

Netto og Lidl havde historisk mange ledige jobs i andet kvartal

Coops discountkæde runder snart 150 butikker

Coop åbner bæredygtig butik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter