Coops nordiske indkøbsorgan får ny direktør

Afløseren til afgående direktør Jan Lundgren er fundet, og dermed får det fælles nordiske indkøbsselskab Coop Trading A/S ny frontmand 1. maj.
Coop Trading hjemkøber en stor del af de varer, der udgør grundlaget for private label-mærker som bl.a. Änglamark og Coop. | Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
Coop Trading hjemkøber en stor del af de varer, der udgør grundlaget for private label-mærker som bl.a. Änglamark og Coop. | Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix

Fra 1. maj hedder den nye direktør i Coop Trading Michael la Cour.

Det oplyser i Coop i en pressemeddelelse.

54-årige Michael la Cour skal på posten som direktør i det fælles nordiske indkøbsselskab afløse den hidtidige direktør gennem de seneste ca. 15 år, Jan Lundgren. Han meddelte sidste år, at han ønsker at gå på pension.

Michael la Cour kommer fra et job som direktør i Ingka Centres, der er partner med Ikea-koncernen, hvor han har været ansat i over 20 år. Forud for jobbet i virksomheden, der bl.a. står for etableringen af nye Ikea-butikker, har været været global indkøbsdirektør, direktør i Ikea Orlando og chef for Ikea Food fra 2013-2021.

Særligt det seneste job i front for fødevaredelen i Ikea skal tages med ind i det nye arbejde.

Michael la Cour er ny direktør i front for Coop Trading. | Foto: PR / Coop
Michael la Cour er ny direktør i front for Coop Trading. | Foto: PR / Coop

”Med Michael får vi en meget stærkt international profil med stor erfaring inden for såvel detailhandel som fødevarebranchen. I Ikea Food stod han bag lanceringen af en lang række nye bæredygtige produkter og er dermed den rigtige til at videreudvikle Coop Trading til næste niveau, hvor netop udviklingen af bæredygtige dagligvarer til det nordiske marked er central,” siger koncerndirektør i Coop Danmark, Per Thau, der også er bestyrelsesformand i Coop Trading.

Coop Trading er et fælles indkøbsselskab ejet af Coop Norge, Coop Sverige, Coop Danmark og SOK Finland, som årligt indkøber varer for mere end 28 mia. kr.

Sidste år indgik Coop Trading en alliance-aftale med franske Carrefour, og dermed er der åbnet for indkøb af Carrefours egne mærker inden for fødevarer og nonfood, inklusiv franske, italienske og spanske private labels.

Det arbejde overtager den nye direktør også ansvaret for at videreføre og udvikle.

Private label-selskaber bliver set mere og mere efter i sømmene

Coop udvider Carrefour-samarbejde

Coops indkøbsselskab indgår partnerskab med Carrefour

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter