Ny indretning i Netto-butikker ændrer forbrugernes indkøbsvaner

Nettos butikskoncept 3.0 er særlig stærkt på frugt og grønt, og i visse butikker oplever man en stigning i salget på op til 25 pct. "Flere kunder bruger Netto til at lave det fulde indkøb," siger kædens adm. direktør om udviklingen.
Foto: Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

De nybyggede og renoverede Netto-butikker under konceptet 3.0 har haft succes med at ændre kundernes tankegang og indkøbsmønster til en ny butik.

Det fortæller Michael Løve, der er adm. direktør i Netto. Han har i nogle af de nyombyggede butikker observeret en stigning i frugt- og grøntkategorien på 25 pct. Det skyldes blandt andet en prioritering af en større og friskere afdeling, mener han.

"Det er sket ved at gøre afdelingen mere fristende og lækker, og ikke fordi vi har sagt til kunderne, at de skal spise mere frugt og grønt. Så stor er væksten ikke alle steder, men på tværs ser vi over 10 pct. vækst på frugt og grønt i de omstillede butikker," siger han om udviklingen.

Foruden at ændre i frugt- og grøntafdelingen kendetegner 3.0-butikkerne sig også ved, at der er blevet skruet ned for spotvarerne og op for det faste sortiment for at give en bedre balance i butikken.

"Vi har altid været nervøse for at skrue ned for spotvarerne, da kunder, der læser tilbudsavisen, måske har en forventning om, at de er tilgængelige i butikkerne, men i de små butikker har kunderne være glade for det nye koncept trods de manglede spotvarer," siger Michael Løve og fortsætter:

"Vores kunder har reageret godt på den forandring, og vi kan observere, at flere nu bruger Netto til at lave det fulde indkøb. En årsag til det kan være, at vores ferske kød er placeret sammen med frugt og grønt som det første kunderne bliver præsenteret for."

Otte nye butikker i 2021

I dag er 184 danske Netto-butikker ombygget til 3.0 konceptet, og planen er, at 600 butikker skal være ombygget inden 2029. Ifølge Netto-direktøren handler det om at gøre det omhyggeligt frem for hurtigt.

"Vi venter på de gode placeringer, og når de dukker op, så slår vi til. Planen er både at åbne helt nye butikker, men også at flytte placeringen på andre butikker. Da vi er en ældre kæde har vi placeringer, der i størrelsen var fine, dengang vi åbnede, men som i dag er små i forhold til hvad vores kunder forventer. Det er der flere af eksempler på i blandt andet København," siger han.

Når der ledes efter nye placeringer til butikker, søger direktøren ikke efter særlige lokationer eller byer, fortæller han.

"Der er ikke særlige geografiske områder, hvor vi planlægger at åbne nyt, da vi allerede er godt repræsenteret i hele landet. Fordelen ved at være en ældre kæde er, at vi i særligt de urbane miljøer allerede har mange gode placeringer," siger Michael Løve og fortsætter:

"Det har dog ikke været en fordel under corona, hvor vi til gengæld har været belastet af, at folk har arbejdet hjemmefra, og at der ikke har været lige så mange kunder ved trafikplaceringerne. Til gengæld er vi så vokset i andre butikker."

I 2021 kommer Netto til at åbne otte butikker - alle under 3.0-konceptet.

Corona har bremset Nettos vækst i Polen

Dagrofa sætter navn på ny kædedirektør

Salling Group: Lovgivning om betalingsfrister forvrider dansk konkurrence 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter