Økologisk optur i Coops netbutik

42 pct. af fødevarerne, der stryger i de virtuelle indkøbskurve på Coop.dk Mad, er økologiske.
Foto: COOP/Henrik Frydkjær
Foto: COOP/Henrik Frydkjær

Det er meget høj grad de forbrugere, der gerne køber økologisk, som handler ind i Coops onlinebutik Coop.dk Mad.

I hvert fald fremgår det af en ny opgørelse fra Coop, at 42 pct. af alle de solgte fødevarer i butikken var økologiske i 2020. Den høje andel står lidt i kontrast til det samlede økologiske forbrug, der sidste år var på knap 15 pct.

Ifølge kommerciel direktør i Coop.dk Mad, Lars Rasmussen, er der tre væsentlige grunde til, at så stor en del af vores varer er økologiske.

Priserne er konkurrencedygtige, udvalget er stort og kunderne bor i områder, hvor man er særligt interesseret i økologi, siger han.

Det økologiske sortiment er på omkring 2000 varer i netbutikken.

"I vores fysiske butikker i områder med det højeste økologiforbrug – indre København, Århus midtby – har vi en andel omkring 30 procent. Så at opnå over 40 procent andel på landsplan, det er aldrig set før," tilføjer Thomas Roland, Coops CSR-chef.

Ligesom mange andre butikker på nettet voksede salget i Coop-netdel voldsomt i 2020 og omsætningen blev mere end fordoblet i forhold til året før, uden der dog er konkrete tal for det samlede salg. I januar i år var salget fire gange højere end i januar 2020.

Coops madbutik er snart størst på nettet

Forfremmet onlinechef i Coop klar til at byde Føtex op til dans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter