Eksperter betvivler genåbning af detail den 4. januar

Flere virologer vurderer, at det er usandsynligt, at regeringens detailrestriktioner holder til begyndelsen af det nye år. Det er simpelthen for tidligt at åbne op.
Foto: Emil Helms
Foto: Emil Helms
AF RITZAU FINANS

Det er ikke realistisk at droppe de nuværende restriktioner mod detailhandlen allerede efter den 3. januar, vurderer virologer, mens topchefer advarer mod kortsigtede planer.

Det skriver dagbladet Børsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) meldte onsdag, at den danske detailhandel vil være lukket fra jul til og med den 3. januar.

Men det er for tidligt at åbne så kort tid efter nytår, mener eksperter.

"Jeg vil tro, at det er meget sandsynligt, at frem til 3. januar ikke er tilstrækkeligt til at få smitten langt nok ned. Derfor er forlængelse af restriktioner sandsynligt," skriver Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, til Børsen.

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, stemmer i og siger, at han ikke mener, at restriktionerne kan ophøre så tidligt. Hans vurdering lyder således, at vi skal længere ind i det nye år, før der kan lempes på restriktionerne.

Detailhandlen efterlyser ikke nødvendigvis strammere restriktioner, men i stedet en mere langsigtet plan frem for en "stop-and-go-politik". Det siger Kuno Kildetoft, der er administrerende direktør i Ball Group, som blandt andet ejer tøjkæden Zizzi.

Han opfordrer i stedet statsministeren til at se mod Holland, der har lukket detailhandlen frem til 19. januar. En lignende nedlukning vil give branchen bedre mulighed for at tilpasse sig, forklarer topchefen.

Salling Group tager nedlukning med sindsro 

Mette Frederiksen: Danmark lukker helt ned første juledag 

Folketinget forbedrer og forlænger hjælpepakker efter nedlukning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter