Norske detailkæder bliver varslet om store milliardbøder

Et muligt prissamarbejde mellem detailkæderne i Norge har ført til høje madpriser og en skadet konkurrencesituation. Det skal ifølge landets konkurrencemyndighed koste kæderne i alt 14,7 mia. kr. Detailkoncerner afviser anklagen.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Tirsdag morgen har Coop, Rema og Norgesgruppen modtaget et varsel fra det norske Konkurranstilsynet, om at de samlet har udsigt til at skulle betale 21 mia. NOK, svarende til 14,7 mia. kr., fordi de på ulovlig vis skal have koordineret priser imellem sig.

Det skriver bl.a. erhvervsmediet E24.

"Vi ser meget alvorligt på denne type af koordinering og har derfor varslet, at vi vurderer at komme med overtrædelsesgebyr," udtaler Lars Sørgard, konkurrencedirektør i konkurrencemyndigheden i en pressemeddelelse.

Afsættet for myndighedernes sag skal findes i en større razzia, som man gennemførte tilbage i 2018 på baggrund af en mistanke om, at et norsk "prisjæger-koncept" kæderne imellem kunne bruges til at løfte priserne på dagligvarer. Konceptet har eksisteret siden 2010, men blev tidligere i år lagt ned.

I Norgesgruppen og Coop afviser man beskyldningerne om prismanipulering, og modsat myndighederne mener man, at prisjægerkonceptet har været med til at sikre de norske forbrugere billigere fødevarer.

Geir Inge Stokke, koncerntopchef i Coop Norge. | Foto: PR / Coop Norge
Geir Inge Stokke, koncerntopchef i Coop Norge. | Foto: PR / Coop Norge

"Det her er helt absurd og en historisk grov afsporing af en hårdt presset konkurrencedirektør. Der har i alle år været fuld åbenhed knyttet til branchenormen og brugen af prisjægeren," siger Geir Inge Stokke, koncerntopchef i Coop Norge, til E24.

Norgesgruppen, Coop og Rema er blevet varslet om gebyrbetalinger på henholdsvis 8,7 mia. NOK, 4,8 mia. NOK og 7,3 mia. NOK.

Nordmænd varsler opgør med private label Norsk tronskifte på discountfronten Norsk detailkæmpe når 1000 butikker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter