Walmart sælger britisk supermarkedskæde

Supermarkedskæmpen Walmart har efter lang tids afventen endelig solgt sin majoritetsandel af den britiske Asda-kæde for næsten 56 mia. kr.
Foto: NICHOLAS KAMM/AFP / AFP
Foto: NICHOLAS KAMM/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske supermarkedskæmpe Walmart har solgt sin majoritetsejerandel i den britiske supermarkedskæde Asda i en handel, der værdisætter selskabet til 6,8 mia. pund. I danske kr. svarer det til 55,8 mia. kr.

Køber af aktierne er et konsortium bestående af rigmandsbrødrene Zuber og Mohsin Issa, samt kapitalfonden TDR Capital, skriver Manchester Evening News.

De præcise ejerandele oplyses ikke umiddelbart, men Walmart bevarer en mindre ejerandel i Asda, som er den fjerdestørste supermarkedskæde i Storbritannien.

Walmart forsøgte sidste år at sælge en majoritetsandel i Asda til rivalen J Sainsbury, men den handel blev blokeret af konkurrencemyndighederne.

I formarkedet falder aktien i Walmart fredag 1,4 pct., men det er i et generelt surt marked, hvor futures for det brede S&P 500-indeks ligeledes falder 1,4 pct.

Oliemilliardærer er favoritter til køb af Asda-kæden i Storbritannien

Walmart genstarter proces omkring muligt britisk frasalg Walmart overvejer salg af britiske Asda 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter