FødevareWatch

Toppen i Aldi Danmark udvides og afdeling nedlægges

Direktionen i Aldi Danmark udvides som del af omstrukturering, der også betyder farvel til 22 administrative medarbejdere. (Rettet)

Finn Tang, adm. direktør i Aldi Danmark. Foto: Stine Bidstrup/ERH

(Rettet og opdateret kl. 20:14. Af første version fremgik det, at Aldi Danmarks direktion udvides til tre medarbejdere. Den udvides kun med en enkelt i form af Christian Schmidt. Opdateret med info om lukning af regionskontor.)

I toppen af Aldi Danmark har adm. direktør Finn Tang fra mandag fået følgeskab af viceadministrende direktør Christian Schmidt som del af direktionen, skriver Dansk Handelsblad, ligesom det fremgår af CVR.

Udvidelsen i toppen kommer samtidig med, at discountvirksomheden også vælger at slå to jyske enheder sammen og i den forbindelse må sige farvel til 22 medarbejdere, når man ved årets udgang lukker sit regionskontor i Haverslev.

"At lukke vores regionskontor i Haderslev – med de store, personlige konsekvenser det har for medarbejderne – har været en svær, men nødvendig beslutning for at sikre os overskud på bundlinjen igen, og direktionen tror fuldt og fast på, at det er det rigtige, fremtidssikrede setup for Aldi Danmark," siger Finn Tang til Dansk Handelsblad.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier