Netbutikker må ændre kurs for at hamle op med Amazon siger eksperter

De mindste butikker kan se frem til store udfordringer, både hvad angår pris og logistik, når Amazon ankommer til det danske marked, siger rådgivere.
Foto: ANGELA WEISS/AFP / Ritzau Scanpix
Foto: ANGELA WEISS/AFP / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

De danske netbutikker må finde deres nicher, ellers vil de blive udryddet i stor stil, når netgiganten Amazon for alvor indtager Danmark, siger brancheeksperter.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Amazon vil kunne udkonkurrere de mindre danske butikker på både pris og logistik, og derfor er det vigtigt for selskaberne at ændre kurs, lyder det.

"Jeg tror, at alle de små, klassiske webshops er lukkede om tre til fem år. Alle dem, som ikke har noget unikt at tilbyde, har ingen plads i markedet. Amazon vil komme med en skovl og fjerne dem nedefra," siger Klaus Andersen, der er direktør for Youwe, som hjælper netbutikker med it-integration og rådgiver danske virksomheder om at komme på Amazon i udlandet, til Jyllands-Posten Erhverv.

Flere andre branchefolk, der beskæftiger sig med it- og e-handel stemmer i.

"Hvis man bare sælger varer og ikke gør en forskel, så har man ikke rigtig en fremtid. Det gælder uanset, om Amazon er i Danmark, men Amazon sætter det hele på spidsen. Man er nødt til at være sindssygt skarp," siger Lars Hedal, der er direktør for Hesehus, som rådgiver og er it-leverandør, til Jyllands-Posten Erhverv.

Rekordmange har handlet online under coronakrisen

Frugtkasseleverandør udvider med kaffe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår