Target rider med på den opløftende detailbølge

Den amerikanske supermarkedskæde Target melder sig nu blandt en række større koncerner, som fremviser stærke vækstrater efter corona.
Foto: Charles Krupa/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Charles Krupa/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Regnskaberne fra den amerikanske detailsektor har de seneste dage viste langt bedre end ventede tendenser, og regnskabet fra supermarkedskæden Target er ingen undtagelse.

Det fremgår af regnskabet for det forskudte andet kvartal, der er præsenteret onsdag eftermiddag.

Det sammenlignelige salg er steget med 24,3 pct. i kvartalet, hvor analytikerne ventede 8,6 pct.

Koncernchef Brian Cornell pointerer, at den sammenlignelige salgsvækst er den stærkeste nogensinde.

Det samlede salg er steget med 25 pct. til 22,98 mia. dollar. Her ventede analytikerne ifølge Bloomberg News 19,82 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie er øget til 3,38 dollar fra 1,82 dollar, hvilket er mere end det dobbelte af analytikerkonsensus på 1,58 dollar.

Det digitale salg er steget med 195 pct. i kvartalet, og selskabet havde 10 mio. nye digitale gæster i første halvår.

Tirsdag leverede både supermarkedsgiganten Walmart og byggemarkedskæden Home Depot langt bedre end ventede regnskaber, og onsdag har byggemarkedskæden Lowe's også præsenteret tal, der ligger langt over analytikernes forventninger.

Target-aktien indikeres 4,4 pct. højere i det amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter