Dispensation skal hjælpe detailhandlen med varelevering

Miljøzonereglerne i de fire største byer droppes i en periode, så detailbutikkerne lettere kan få leveret varer. Derudover opfordrer regeringen kommunerne til at se på begrænsninger af vareudbringning.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

I et forsøg på at sikre levering af flere dagligvarer til butikkerne, sløjfer miljøminister Lea Wermelin nu krav om miljøzoner i København/Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense midlertidigt.

Af en pressemeddelelse fremgår det, miljøzonerne, hvor de ældste dieseldrevne lastbiler og busser skal have et partikelfilter for at må køre, droppes for en periode.

"Det er vigtigt at slå fast, at der er dagligvarer nok. Men i den her særlige situation skal vi gøre det så nemt som muligt at få varerne ud i butikkerne.  Også om natten og i ydertimerne. Derfor har jeg valgt at dispensere fra reglerne i miljøzoner de næste 10 dage i første omgang, så erhvervslivet bedre kan få varerne fra lagre til butikker," udtaler Lea Wermelin (S).

Udover dispensationen opfordrer regeringen kommunerne til at se på lokale begrænsninger for vareudbringning, så tidsrummet for levering af varer kan udvides til også kan være om natten.

"Vi står i en meget alvorlig situation, hvor vi skal stå sammen om at sikre de optimale rammer for vareudbringningen. Derfor vil jeg opfordre kommunerne til at overveje, hvad de kan gøre i den her særlige situation. Hvis de enkelte kommuner har truffet beslutninger om deres vejes udnyttelse, som hindrer en hurtig og effektiv udbringning af varer, vil jeg opfordre kommunerne til midlertidigt at ophæve sådanne beslutninger," udtaler transportminister Benny Engelbrecht (S).

Som del af iniativativ bliver køre- og hviletidsreglerne for chauffører sat ud af kraft i en periode på 10 dage for så vidt angår det såkaldte weekendhvil. Det glæder Erik Østergaard, adm. direktør i Dansk Transport og Logistik (DTL).

"Det er et glimrende initiativ, og vi er ikke alene meget tilfredse med regeringens håndtering af covid-19 situationen i almindelighed, men også bestræbelserne på at komme erhvervslivet, herunder vognmændene, i møde med en række kloge tiltag," siger han i en seperat meddelelse.

I en kommentar skriver Dansk Industris branchedirektør for transportsektoren, Michael Svane:

"Vi skal ikke havne i en situation, hvor vi mangler chauffører, fordi de er syge eller i karantæne. Nu bliver reglerne mere smidige i en periode. Det vil sikre, at hjulene kan holdes i gang i samfundet."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter