Udenlandske detailkæder rationerer salg af varer

I England og Australien er supermarkeder begyndt at rationere bestemte fødevaregrupper, fordi forbrugerne hamstrer.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Hamstringen af fødevarer i England og Australien er blevet så voldsom, at supermarkederne er begyndt at rationere salget af bestemte varer.

Det skriver Berlingske.

I den britiske indkøbskæde Tesco, som er en af landets største kæder, er der indført en begrænsning på køb af varegrupper som antibakterielle produkter, tørret pasta, grøntsager på dåse og andre langtidsholdbare varer.

Det betyder, at de engelske forbrugere nu højst kan købe fem varer i de pågældende varegrupper. Andre kæder i Storbritannien har indført lignende begrænsninger.

Italien lukker butikker på grund af coronavirus

Også i Australien er befolkningen begyndt at panikshoppe, og her har supermarkedskæden Woolworth indført rationering på køb af toiletpapir. Det samme har konkurrenten Coles.

Onsdag opfordrede Salling Group, Coop, Dagrofa og Rema 1000 den danske befolkning til at købe ind, som de plejer gennem en fælles pressemeddelelse.

"Corona-virusen har fået mange til at spekulere i om, der er dagligvarer nok i butikkerne. Det er der, hvis forbrugerne handler som de plejer og ikke øger deres indkøb helt ekstra-ordinært. Indtil nu har danskerne generelt taget det mere roligt, end man har set i visse andre lande, hvor forbrugerne har øget deres indkøb af daglige fornødenheder markant," står der i pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter