Supermarkedskæde på vej mod børsen i USA

Den amerikanske supermarkedskæde Albertsons vil på børsen, skriver The Wall Street Journal. Det er selskabets kapitalfondsejere, der ønsker at udnytte aktiemarkedernes høje niveauer.
Foto: Paul Sakuma/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Sakuma/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Amerikanske Albertsons, der er USA's næststørste supermarkedskæde med 2260 butikker, vil igen på børsen. Koncernens kapitalfondsejere ønsker at udnytte aktiemarkedernes rekordhøje niveauer til hive gevinsten hjem.

Det skriver The Wall Street Journal med henvisning til unavngivne kilder.

Albertsons, som også ejer supermarkederne under navnet Safeways og Jewel-Osco, ventes at kunne opnå en børsværdi på 19 mia. dollar.

En notering vil være en stor test af markedet i 2020 efter et 2019, hvor mange store børsdebuter, herunder Uber og Lyft, skuffede investorerne, ligesom Wework måtte skrotte sine planer om at blive handlet offentligt.

Albertsons er noget af en kæmpe med en samlet omsætning på 61 mia. dollar i sit seneste regnskabsår, som sluttede ved udgangen af februar 2019.

Koncernen er blandt andet ejet af kapitalfonden Cerberus Capital, om vandt en budkamp over Albertson helt tilbage i 2005 - en lang ejerskabsperiode for en kapitalfond.

USA's største supermarkedskæde er Kroger, som i sit seneste regnskabsår omsatte for 121 mia. dollar. Kroger har en markedsværdi omkring 21 mia. dollar.

Albertsons overvejede også i 2015 at lade sig børsnotere, men skrottede planerne.

Fransk detailkæmpe køber måltidsselskab

Too Good To Go bevæger sig uden for Europa: Nu åbner appen i USA 

Amerikansk supermarkedskæde opkøber måltidskasseselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter