Medie: Fransk supermarkedskæde klar med bud på rival

Den største supermarkedskæde i Frankrig kan være på vej, da den franske kæde Carrefour angiveligt overvejer et bud på den lokale konkurrent Casino.
Foto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix
AF JEPPE THOLSTRUP BACH OG RITZAU FINANS

Den franske supermarkedskæde Carrefour overvejer angiveligt at lægge et bud på rivalen Casino Guichard-Perrachon.

Det skriver det franske medie BFM Business ifølge Bloomberg News med henvisning til unavngivne kilder, hvilket en talskvinde dog afviser over for CNBC.

Sker det, vil det skabe den største supermarkedskæde i Frankrig og en ny markedsleder i Brasilien.

Carrefour overvejer ifølge mediet at tilbyde aktier med en værdi på 4-4,2 mia. euro for selskabet. Det kan dog også blive løftet til et bud på 48 euro per aktie, hvis der tilføjes en kontant betaling.

Den seneste måned er aktien i Casino Guichard-Perrachon steget 27 pct., hvilket giver supermarkedskæden en markedsværdi på 4,8 mia. euro. Tirsdag lukkede aktien i 43,90 euro.

Carrefour-topchef Alexandre Bompard har siden sin ankomst i 2017 ifølge Blomoberg News advokeret for konsolidering på det franske marked for supermarkeder.

I juli udtrykte den britiske bank Barclays i en note, at der er interessante muligheder i en fusion mellem de to franske kæder.

"Sådan en kombination (Carrefour og Casino, red.) ser potentielt interessant ud, da den nye enhed ville blive leder i Frankrig og Brasilien og ville kunne gavne af markante synergier," skrev Barclays i noten ifølge Reuters.

Barclays: Fransk supermarkedsfusion er en mulighed

Carrefour tester ubemandede butikker

Fransk supermarkedskæde vil frasælge flere aktiver 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også