Sommersucces udebliver i Storbritanniens detailhandel

Den britiske detailhandel nød godt af sidste års varme sommervejr, men dette års sommermåneder har ikke været lige så gavmilde over for de største supermarkeder, der ikke ser samme vækst som sidste år.
Foto: Luke Macgregor/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Luke Macgregor/Reuters/Ritzau Scanpix

Dette års køligere sommer (sammenlignet med sidste år) sætter sit præg på salget i den britiske detailhandel. Her er det i de seneste sommermåneder ikke lykkedes for en række af detailhandlerne at opretholde det samme salg, som der var i samme periode sidste år.

Det skriver detailanalysebureauet IGD Retail Analysis.

I de 12 uger frem til 11. august faldt salget i de fire største kæder med Sainsburys og Tesco som førende, hvor salget faldt med henholdsvis 0,6 pct. og 1,6 pct. sammenlignet med samme periode i 2018.

Det er dog en fremgang i forhold til de foregående 12 uger, hvor Sainsburys så salget falde med 2,3 pct.

Hos flere discountkæder er der modsat positive tegn. Salget hos Aldi steg med 6,2 pct., mens Lidl sprang endnu højere med 7,7 pct. salgsvækst.

Bedst er det gået for det britiske onlinesupermarked Ocado, som havde en salgsvækst på 12,6 pct. i de 12 uger sammenlignet med året før.

Briterne kan blive ramt af fødevaremangel ved hårdt EU-brud

Tesco vil skære 4500 stillinger væk

Tesco hæver priser på 1000 produkter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter