Nemlig-stifter tror på droner som del af dansk dagligvaremarked

Mens amerikanske detailkæmper kæmper om at være de første, der kan levere dagligvarer med droner, følger Nemlig.com-chef Stefan Plenge interesseret med fra Danmark. Han er overbevist om, at droner også vil have en dansk dagligvarefremtid.
Foto: PR
Foto: PR

Amazon og Walmart kæmper for øjeblikket om at blive først, bedst og størst på droneudbragte dagligvarer i USA. Men i Danmark følger Stefan Plenge, adm. direktør i Nemlig.com, udviklingen tæt, og han er "fuldstændig overbevist om," at droner i fremtiden også bliver del af dansk dagligvarehandel.

Det skriver Børsen.

En stribe udfordringer af teknisk og lovmæssig karakter skal løses, før dronerne får alvor kan få gennembrud, men i Nemlig-butikken gør man sig klar til at rykke.

"Vi følger udviklingen tæt og har derfor i efteråret 2018 oprettet en innovationsafdeling, hvor der i dag sidder seks mennesker. Deres opgave er blandt andet at sikre, at vi ved, hvor udviklingen er på vej hen, og på sigt skal de teste nogle ting af med samarbejdspartnere," siger han til avisen.

Nemlig har netop indledt en proces, hvor man vil udskifte sine dieselvarebiler med eldrevne biler. Målet er at alle varevogne i fremtiden skal være eldrevne. I det kommende år er det planen at udskifte de første 20 biler.

"Vores målsætning er at blive Danmarks mest bæredygtige supermarked. Allerede i dag har vi kun en tredjedel madspild i forhold til dagligvarebranchens gennemsnit, ligesom vi bruger væsentligt mindre energi og CO2 pr. omsætningskrone i forhold til de fysiske supermarkeder. Med introduktionen af eldrevne varevogne tager vi nu næste skridt i rejsen mod at blive Danmarks mest bæredygtige supermarked, supermarked, og målet er indenfor en kortere årrække at alle kundernes ordrer leveres af klimaneutrale varevogne," udtaler Stefan Plenge i en udsendt pressemeddelelse.

Homemate gør klar til at indtage detailkæderne

Kina vil overhale USA som største marked for dagligvarehandel i 2023

Nemlig-pendant investerer 142 millioner i indendørs landbrug

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter