Fransk supermarkedskæmpe belønnes for stærk indtjening

Tallene for første halvår peger på, at den massive spareplan i franske Carrefour begynder at give resultater.
Foto: John Heilprin/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: John Heilprin/AP/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU FINANS

Den franske supermarkedskæde Carrefour er blandt de absolutte højdespringere i fredagens europæiske aktiehandel.

Det sker efter et flot regnskab for første halvår, efter at markedet var lukket torsdag.

Tallene peger på, at den massive spareplan, som selskabet er i færd med, begynder at give resultater. Det har flere analytikere bemærket, og hos amerikanske Bernstein vurderer analytikerne ifølge Bloomberg News, at udviklingen er ved at vende efter et ellers svært år på børsen.

Hos Investec har analytikerne ifølge Bloomberg News løftet anbefalingen af Carrefour til "neutral" fra "sælg" efter regnskabet, og investorerne klapper også i hænderne og sender Carrefour op med 11,2 pct. i fredagens handel. Det er nok til en topplacering i det brede europæiske Stoxx 600-indeks.

Carrefour nåede i første halvår omkostningsbesparelser på 520 mio. euro, og selskabet jagter endnu flere effektiviseringer i resten af året.

I første halvår omsatte Carrefour for 20,8 mia. euro, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet et salg på 21 mia. euro.

Til gengæld overraskede driften klart positivt ved at vise et overskud på 597 mio. euro i den fortsættende del af forretningen. Her havde analytikerne ventet et plus på 530 mio. euro.

Nestlé taber varemærke-retssag om Kitkats form

Opkøb og fusioner booster væksten i verdens største forbrugsvareselskaber

Tesco og Carrefour indleder stort samarbejde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også