FødevareWatch

Coronapas skaber bekymring blandt restauratører

Flere restauratører er bekymrede og én dropper helt at åbne for servering på grund af coronapas.

Foto: Marius Renner/Ritzau Scanpix

Efter en uge med corona-pas i bytte for en klipning, en tatovering eller en massage er det snart restauratørernes tur til at være pas-kontrollører.

Men hos Duevangs Spisehus og Catering i sydsjællandske Præstø skaber corona-passet så meget bekymring, at medejer Rikke Jensen helt dropper at åbne for inde- og ude-servering. Det skriver DR Sjælland.

"At vi lige pludselig skal stå og tjekke om folk er negative eller positive, synes jeg ikke hører hjemme," siger hun.

I stedet fortsætter restauranten med at sælge take away-mad.

Glæden over coronapasset er heller stor hverken hos Dragsholm Slot i Odsherred eller Café Solvogn i Højby også i Odsherred.

"Vi er ikke superbegejstrede for, at vi skal til at være paskontrollører," siger slotsejer Mads Hylleholt Bøttger til DR Sjælland.

Han tilføjer dog, at personalet lige nu er ved at blive oplært i, hvordan de skal kontrollere coronapas.

Forpagter Benny Haagensen Knudsen fra Café Solvogn er bekymret for, om der kan opstå konflikter, hvis der kommer fire gæster, hvoraf den enes coronapas er udløbet for en time siden.

"Hvis det sker, må vi jo afvise folk, men det kan godt gå hen ikke at være så rart," siger han til DR Sjælland.

Ifølge et svar fra Justitsministeriet til DR Sjælland er det restaurantens ansvar at kontrollere, at kunderne kan fremvise et gyldigt coronapas og at bortvise dem, der ikke har et gyldigt coronapas.

Det kan muligvis komme til at koste restauratøreren en bøde på 3.000 kroner i førstegangstilfælde, hvis han eller hun ikke overholder corona-restriktionerne, skriver Justitsministeriet.

Mere fra FødevareWatch

Ketchupeffekt redder resultatet hos kæmpen Euro Cater

Den nordjyske Euro Cater-koncern, der omsætter for over 8 mia. kr., har igen haft et svært og coronapåvirket regnskabsår. Samlet blev det dog til et positivt resultat i et år, hvor store nedgange blev afløst af store opture, siger økonomidirektør.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier