FødevareWatch

Jysk-ejet sushikæde udvider forretningen

Sushikæde, der er ejet af Lars Larsen Group, åbner fire nye restauranter. Selskabet bag kæden har kæmpet med underskud de senere år.

Foto: Letz Sushi

Bæredygtig og certificeret fisk er på menukortet hos Letz Sushi, og snart kan man få det endnu flere steder. Sushikæden udvider deres forretning med fire nye spisesteder.

Selvom kæden, der har Lars Larsen Group i ryggen, har kørt med underskud de sidste seks år, er Letz Sushi nu klar til at ekspandere.

Vi kan mærke, at bæredygtighed generelt vinder mere og mere frem hos vores målgruppe.

Direktøren for Letz Sushi, Anders Barsøe.

”Vi udvider, fordi vi er et sted, hvor vi har et stærkt koncept. Vi kan mærke, at bæredygtighed generelt vinder mere og mere frem hos vores målgruppe. Det er her, vi differentier os markant fra vores konkurrenter, hvilket gør, at vi vinder markedsandele,” siger direktøren hos Letz Sushi, Anders Barsøe.

Letz Sushi har i forvejen 18 restauranter i Danmark og åbnede den første i 2003. Deres koncept består i dag af at bruge økologiske råvarer og bæredygtig fisk.

De nye restauranter ligger på Engholmene og Værnedamsvej i København og på Aarhus Ø og i Risskov lidt nord for Aarhus. De åbner indenfor de næste to måneder.

”Vi er ejet af Jysk, som forventer, at der er vækst i forretningen. Vi har set tiden an efter corona og nu er vores vækststrategi blevet støvet af. Derfor kører vi videre i samme spor, hvor vi skal skaleres op,” siger Anders Barsøe.

Sidste år lavede et Letz Sushi et underskud på godt 1 mio. kr., hvilket var en del mindre en de foregående år, hvor underskuddene har lydt på mere end 20 millioner om året. Svaret på det mindre underskud skyldes driften.

”Sidste år åbnede vi ingen restauranter og havde et rent driftsår. Derfor var vores underskud kun et produkt af omkostningen til tvangslukkede forretninger pga. Covid-19, så vi havde stærke omsætningstal,” siger direktøren.

Der kommer derfor stadig til at være andre udfordringer, men det holder os ikke længere tilbage fra at udvide.

Direktøren for Letz Sushi, Anders Barsøe.

Vejen til udvidelsen af sushikædens koncept har dog ikke været snorlige. De har haft en del udfordringer, som primært skyldes forsyningskrisen.

”Det har været svært at få både råvarer, men også ting som branddøre har vi ventet på. Vi har dog indset, at sådan som verden ser ud lige nu, formentlig er ’new normal’. Der kommer derfor stadig til at være andre udfordringer, men det holder os ikke længere tilbage fra at udvide,” siger Anders Barsøe.

Sushikæden har planer om at åbne 3-4 restauranter om året de næste par år.

Carlsberg-kursmål sænkes dagen før kvartalsregnskab

Detailgiganten Walmart opjusterer forventninger til tab

Delivery Hero stiger 12 pct. på fremadrettede meldinger

Mere fra FødevareWatch

Ny rejeformand: Målet er at blive undværlig

PORTRÆT: Royal Greenlands nye bestyrelsesformand, Maliina Abelsen, bryder sig ikke om at drifte, men lever til gengæld for udvikling. Og så har hun aldrig haft nogen plan for sin karriere, men i stedet bare sprunget ud i tingene, når hun ikke har kunnet lade være.

Topchef forventer blød landing oven på rekordpriser

Omstændighederne er anderledes i dag med de rekordhøje mælkepriser end ved tidligere ekstraordinære opsving. Den buldrende inflation holder hånden under en voldsom opbremsning, vurderer mejerichef i Arla Foods.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier