FødevareWatch

ISS vil trække fra konkurrenterne med nyt techfremstød

Teknologiske løsninger, der skal mindske madspild og gøre det muligt at se kantinemadens klimaaftryk, skal stille ISS godt i forhold til konkurrenterne. Derfor etablerer koncernen nu endnu et teknologicenter.

Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix.

Data og tech-baserede løsninger skal give ISS stærke kort på hånden og give servicekoncernen store fordele over for deres konkurrenter.

Derfor etablerer ISS nu sit tredje teknologicenter i Portugal, koncernens adm. direktør Jacob Aarup-Andersen til Børsen oven på torsdagens kvartalsregnskab, der havde været særdeles stærkt for koncernen.

“Vi mener grundlæggende set, at der er to trends, der kommer til at afgøre, om du vinder i det her marked eller ej. Vi er i forvejen en global leder, men der er fem-seks store globale spillere. Den måde, vi trækker fra alle andre, er at blive verdensleder inden for teknologi og bæredygtighed,” siger han til avisen.

Blandt andet er det ambitionen at skabe teknologiske løsninger, der skal mindske madspildet, ligesom det skal være muligt at bestille kantinemad via apps og se klimaaftrykket for den enkelte ret.

ISS opjusterede torsdag forventningerne til 2022 oven på et første halvår, hvor toplinje såvel som driftsresultat før andre poster, men inklusive omstruktureringsomkostninger endte over det forventede niveau.

Sidstnævnte endte i halvåret på 1061 mio. kr. mod et ventet driftsoverskud på 1042 mio. kr., og omsætningen landede på 36,9 mio. kr. mod de af analytikerne forventede 36 mio. kr.

Carnegie sætter højeste ISS-kursmål af alle

ISS opjusterer forventningerne efter godt andet kvartal

ISS-topchef: Høj aktivitet på kontorerne står bag stærk vækst

Mere fra FødevareWatch

Ny rejeformand: Målet er at blive undværlig

PORTRÆT: Royal Greenlands nye bestyrelsesformand, Maliina Abelsen, bryder sig ikke om at drifte, men lever til gengæld for udvikling. Og så har hun aldrig haft nogen plan for sin karriere, men i stedet bare sprunget ud i tingene, når hun ikke har kunnet lade være.

Topchef forventer blød landing oven på rekordpriser

Omstændighederne er anderledes i dag med de rekordhøje mælkepriser end ved tidligere ekstraordinære opsving. Den buldrende inflation holder hånden under en voldsom opbremsning, vurderer mejerichef i Arla Foods.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier