FødevareWatch

ISS opjusterer forventningerne efter godt andet kvartal

For hele 2022 venter selskabet nu en organisk vækst på over 5 pct. mod tidligere ventet 4 pct.

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix.

Serviceselskabet ISS opjusterer forventningerne til hele 2022 efter et godt andet kvartal.

Her var den organiske vækst på 8,0 pct., hvilket klart overgik analytikernes forventninger om 4,7 pct. ifølge estimater indsamlet af ISS selv.

For hele 2022 venter selskabet nu en organisk vækst på ”over” 5 pct. mod tidligere ventet ”over” 4 pct.

Toplinjen viste sig også bedre end ventet i halvåret, da omsætningen landede på 36.943 mio. kr. Her havde analytikerne på forhånd ventet en omsætning på 36.062 mio. kr. mod 34.404 mio. kr. i samme periode sidste år.

Driftsresultatet (EBITA) før andre poster, men inklusive omstruktureringsomkostninger, endte i første halvår på 1061 mod et ventet driftsoverskud på 1042 mio. kr. I første halvår af 2021 endte posten med et overskud på 508 mio. kr.

Samtidig ses driftsmarginen nu ende ”over” 3,75 pct. mod tidligere ventet ”over” 3,50 pct.

De frie pengestrømme ventes nu at ende på ”over” 1,5 mia. kr. i 2022 mod tidligere ventet ”over” 1,3 mia. kr.

”Resultaterne i første halvår markerer endnu en vigtig milepæl i vores finansielle turnaround. Jeg er glad for at se, hvordan det er blevet eksekveret i volatile markeder, mens vi også har etableret en ny driftsmodel til fremtiden,” siger Jacob Aarup-Andersen, der er administrerende direktør hos ISS, i regnskabet.

Serviceselskabet er nået langt med sit igangværende turnaround, og selskabets frasalgsprogram er nu også endeligt afsluttet.

”Med frasalget af ISS Portugal betrages frasalgsprogrammet nu som afsluttet. Målet om samlede indtægter på 2 mia. kr. er blevet nået,” skriver ISS i regnskabet.

Generelt kører det finansielle turnaround for ISS via OneISS-planen godt, lyder det fra selskabet selv. To ud af fire såkaldte hotspots har nu nået deres finansielle mål i strategiplanen, fremgår det af regnskabet.

Coop og Salling Group er i højeste beredskab for at forhindre hackerangreb

7-Eleven har meldt omfattende hackerangreb til politiet

Mere fra FødevareWatch

Ny rejeformand: Målet er at blive undværlig

PORTRÆT: Royal Greenlands nye bestyrelsesformand, Maliina Abelsen, bryder sig ikke om at drifte, men lever til gengæld for udvikling. Og så har hun aldrig haft nogen plan for sin karriere, men i stedet bare sprunget ud i tingene, når hun ikke har kunnet lade være.

Topchef forventer blød landing oven på rekordpriser

Omstændighederne er anderledes i dag med de rekordhøje mælkepriser end ved tidligere ekstraordinære opsving. Den buldrende inflation holder hånden under en voldsom opbremsning, vurderer mejerichef i Arla Foods.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier