
Den britiske sandwichkæde Pret A Manger vil inden længe også være at finde i Indien, hvor en af verdens rigeste mænd Mukesh Ambani har sat sig for at drive kædens franchiserestauranter i landet.
Det skriver CNN.
Ifølge mediet er det en forretningsenhed i Mukesh Ambanis konglomerat, Reliance Industries, der har indgået en langsigtet franchise-aftale med Pret A Manger om lancering af brandet i Indien. Reliance Brands’ adm. direktør, Darshan Mehta, udtaler i en erklæring, at aftalen er forankret i ”det stærke vækstpotentiale” for Pret-brandet i landet.
Dermed følger Pret A Manger efter kaffekæden Starbucks, der i 2021 åbnede sin første butik i landet med en befolkning på 1,3 milliarder.
Kaffekæde hæver igen lønnen for at sikre nok hænder