
De britiske skoler står over for et dilemma: Skal de skære i portionsstørrelsen og bruge billigere ingredienser eller overbevise regeringen om at smide flere penge i kantinerne for at følge med de stigende fødevarepriser?
Det er budskabet fra direktøren for en af Storbritanniens største kantineleverandører Bidfood, Andrew Selley, der ifølge The Guardian beskriver, hvordan krigen i Ukraine har fået priserne på fødevarer til at stige med tocifrede procentsatser, mens pengene afsat til skolemåltider over de seneste ti år kun er steget med 1,7 pct.
”Det kommer til at føre til nogle svære beslutninger for de ansvarlige for skolernes kantiner: Enten skal de servere mindre portioner eller bruge billigere ingredienser, hvilket ikke kommer til at gavne børnene,” udtaler Andrew Selley ifølge avisen til BBC Radio 4.
Selley opfordrer i samme ombæring regeringen til at udvide ordningen for gratis skolemad - en ordning, der er målrettet børn fra lavindkomstfamilier.
Britisk ISS-konkurrent på himmelfart efter opløftende regnskab
Dagrofa Foodservice investerer ”ambitiøst” i restaurantbranchen
Flygtningecentre på udkig efter leverandør til stor fødevareopgave