FødevareWatch

Regeringens rådgivere vil lukke Aalborgs festgade i to uger

En stor del af smittede i det centrale Aalborg har været i Jomfru Ane Gade, som Epidemikommissionen nu anbefaler at lukke.

Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Barerne i den populære festgade Jomfru Ane Gade i Aalborg bør blive lukket fra torsdag og to uger frem for at bremse smitten i byen.

Sådan lyder en indstilling fra Epidemikommissionen, der rådgiver regeringen om coronahåndtering. Det skal senere onsdag skal behandles af Epidemiudvalget i Folketinget, som skal tage den endelige beslutning.

Det skriver Politiken, der har set indstillingen.

Årsagen er, at dele af det centrale Aalborg har været ramt af smitte blandt unge på det seneste, og at en stor del af de smittede har været i Jomfru Ane Gade.

"Der er således tale om en særlig situation i Aalborg, hvor der dels er en stor koncentration af smitte, der formodes at være relateret til Jomfru Ane Gade, og dels at værtshuse og barer i kommunen ligger tæt og koncentreret netop i denne gade," skriver Epidemikommissionen i sin indstilling ifølge Politiken.

Opfordringen fra kommissionen kommer efter en henvendelse fra Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), der har villet lukket festgaden.

I øjeblikket er de to sogne i Aalborg - Budolfi og Vor Frelsers - ramt af en delvis nedlukning. Det gælder blandt andet skoler, men barer er ikke omfattet.

Epidemikommissionen er nedsat af sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Den består af en lang række chefer og direktør fra ministerier, styrelser, politi, kommuner og regioner.

Blandt de 11 medlemmer er blandt andre Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, og Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut, samt rigspolitichef Thorkild Fogde.

Borgmester vil sende feståre i myndighedernes søgelys 

Mere fra FødevareWatch

Ny formand i nordjysk fiskekoncern

Fiskekoncernen Seafood Danmark fik i sommer ny koncernchef, og nu er der også kommet ny bestyrelsesformand i selskabet med de store vækstambitioner.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier