FødevareWatch

Chefredaktør skifter til Arla

Turid Fennefoss Nielsen forlader Nordjylland til fordel for en kommunikationsstilling hos mejerikoncernen Arla.

Turid Fennefoss Nielsen stopper som chefredaktør hos Nordjyske Medier.

Hun skal fra 1. november arbejde for Arla og stå i spidsen for mejerikoncernens kommunikation til 12.000 mælkeproducenter i Danmark, Sverige, Tyskland og Storbritannien, skriver Nordjyske.

Den afgående chefredaktør har arbejdet for Nordjyske Medier de seneste fire år. Før da var Turid Fennefoss Nielsen chefredaktør for Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis.

"Nordjyske Medier har givet mig en bunke erfaringer, både professionelt og personligt, som jeg er taknemmelig for. Jeg forlader et mediehus i rivende udvikling og med høje ambitioner for at blive en del af en virksomhed, der på mange måder har samme værdier og mål som Nordjyske," siger Turid Fennefoss Nielsen til Nordjyske.

Hun har tidligere været bl.a. kommunikations- og marketingchef i Mejeriforeningen og redaktionssekretær på Århus Stiftstidende. Turid Fennefoss har desuden været redaktørrepræsentant i Pressenævnet siden 2016.

Denne artikel er leveret af FødevareWatch' søstersite MediaWatch.

Arla udvider pressehåndtering med nyhedsvært

Ny Tulip-chef tager marketingdirektør med fra Arla

Tidligere Løkke-rådgiver bliver kommunikationsdirektør i L&F

Forsiden lige nu

Passioneret snackiværksætter giver slip på fødevarebranchen

"Jeg har bare set for mange både i restaurationsbranchen og fødevarebranchen, der brænder deres lys i begge ender – det er livet for kort til." Sådan lyder det fra iværksætter og stifter af Raw Snacks, Casper Vester, der har har sagt farvel til virksomheden og karrieren hidtil i fødevarebranchen. Nu vil han puste ud og lade fremtiden komme til ham.

Frokost.dk's udlandseventyr giver minus

Først skød konceptet skævt, men siden har direktøren for kantineleverandøren Frokost.dk fundet opskriften til indtoget på deres første marked i udlandet. Og nu mangler han så bare at overbevise de hollandske kunder om mulighederne.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier