FødevareWatch

Branchefolk om udsigt til ny minibørs: "Man kan sagtens forestille sig, at det kan fungere"

Når minibørsen Spotlight senere i år lander i Danmark som et nyt mindre alternativ til både fondsbørs og First North, giver det også danske fødevare-startups nye muligheder. Minibørsen får en blandet, men overvejende positiv modtagelse i føde- og drikkevaresektoren, men ventureselskabet Capnovas direktør er skeptisk: "Jeg tror heller ikke i dag, at emnerne er modne i Danmark."

Colourbox
Foto: Colourbox

Sideløbende med den aktuelle kritik af den danske minibørs First North for ikke at generere noget nævneværdigt afkast til investorerne, barsler en svensk minibørs med sin danske entre.

Spotlight, som tidligere hed Aktietorget, åbner i løbet af efteråret Spotlight Stock Market Danmark, hvor små virksomheder kan notere sig og hente kapital, der kan bruges til alt fra produktionsudvidelser til internationale satsninger.

I den danske fødevaresektor er det historisk bryggerierne, der har haft størst interesse i at lade sig børsnotere. På Fondsbørsen finder man i dag Carlsberg, Royal Unibrew og Harboe, mens man på minibøren First North skal tilbage til 2007 for at finde en notering. Det var Gourmetbryggeriet, der blev noteret i 2007, men i forbindelse med finanskrisen købte Harboe ad flere omgange næsten alle aktier, og i efteråret 2009 blev Gourmetbryggeriet igen afnoteret.

Kan danne grund for international ekspansion

Niels Hald, adm. direktør i Bryggeriforeningen ser i udgangspunktet positivt på nyheden, om at der nu igen kan være udsigt til, at mindre bryggerier kan finde kapital på en dansk minibørs.

"Vi syntes i udgangspunktet, at alle finansieringsmuligheder, der måtte kunne være relevante for mikrobryggerierne, er interessante, og jo flere, jo bedre," siger han og trækker hurtigt tråde tilbage tiden efter finanskrisen, hvor altså Gourmetbryggeriets notering og afnotering var den seneste First North-aktivitet inden for både drikkevare- og fødevarefeltet i Danmark.

Niels Hald, Bryggeriforeningen.jpg

"Det er med tiden lettet lidt, men i forbindelse med finanskrisen og meget længe herefter havde mikrobryggerierne rigtigt svært ved at få finansieret deres aktiviteter via bankerne. Set i det lys er det glimrende, at der kommer nye muligheder," siger han og fortsætter:

"Man kan sagtens forestille sig, at det kan fungere som alternativ finansiering. Især i forbindelse med eksempelvis ekspansionsplaner, hvor man har udsigt til nogle større eksportkontrakter el. lign. Skal man i den forbindelse måske gennemføre en kapacitetsudvidelse, kan en notering virke som en oplagt mulighed."

Direktøren forklarer videre, at ejerforholdene i særligt de mindre og nye bryggerier er meget forskellige, og der kan være langt fra at have udstedt folkeaktier og være familieejet til at kaste sig over en børsnotering.

I klyngeorganisationen Danish Food Cluster, hvor adm. direktør Lone Ryg Olsen har sin daglige gang mellem et stort antal danske startup-virksomheder, taler noget for, at tidspunktet for etableringen af en ny dansk minibørs kan være god.

Særligt inden for en type virksomheder kan det være interessant.

2015Lone Ryg.jpg

"Der er en voksende interesse og penge i de virksomheder, som arbejder med foodtech, der nemt kan skaleres op til eksempel udlandet. Det kræver kapital, og derfor vil det også være oplagt, at nogle søger mod en børs for at hente penge til væksten," siger Lone Ryg Olsen med henvisning til virksomheder, der arbejder på teknologikanten af fødevarebranchen.

Hun og resten af Danish Food Cluster i Aarhus får i næste uge besøg af en række israelske startup-virksomheder. De tre virksomheder skal alle pitche på European Food Venture Forum og mødes med forskellige virksomheder i Agro Food Park i forsøget på at etablere mulige samarbejder med danske virksomheder.

Mangler modne emner

På den eksisterende, svenske Spotlight-børs finder man i dag omkring 160 virksomheder, heriblandt også flere danske, i en lang række brancher.

Hvis man skal tage udgangspunkt i minibørs-historikken på fødevare- og drikkevarefronten, bliver det ikke nogen nem affære at få et dansk gennembrud, og ifølge Kim Ove Olsen, adm. direktør i investeringsselskabet Capnova, står stadig en stribe forhold i vejen for en dansk succes.

"Jeg tror heller ikke i dag, at emnerne er modne i Danmark. Barriererne for at komme ind vil stadig være til stede i en eller anden form, og godt nok har jeg endnu til gode at se, hvad de konkret kommer med, men de skal jo drive det efter et dansk regelsæt. Dermed skal setup og planer om at bryde med den eksisterende kultur være ret markante for at kunne slå igennem," siger Kim Ove Olsen, da FødevareWatch beder ham vurdere, om Spotlight kan få succes med noteringer af virksomheder fra den danske drikkevare- og fødevaresektor.

Kim Ove Olsen uddyber, at han og Capnova, der har sit afsæt i Vækstfonden, ingen erfaringer har med børsnoteringer i Danmark, fordi Capnova som oftest træder ud af virksomhederne, lang tid før den proces bliver aktuel.

På den svenske side af Sundet har investeringsselskabet ejerskab i to noterede danske virksomheder. Det drejer sig om cleantech-virksomheden Photocat fra Roskilde, der er noteret på First North, og biotekselskabet Synact Pharma, som i 2016 blev noteret på det, der den gang hed Aktietorget.

Kravene er stor barriere

Mens det i Sverige er en "folkesport" at investere sine private midler, er danskernes tradition omkring privat handel med værdipapirer mere afdæmpet. Det klarer danskerne i vid udstrækning gennem investeringer fra pensionsselskaberne og -opsparingerne.

kimoveolsen2013.jpg

Capnova-direktøren fortæller, at en yderligere stopklods i forhold til dansk notering af et selskab i den liga, hvor investeringsselskabets fødevare- og drikkevareaktiviteter befinder sig, handler om forskellen på at være startup og arbejde i en noteret virksomhed.

"Når man bliver noteret, bliver man jo pakket ind i de børsregulativer, som jo skal være til stede i en aller anden form. Både kommunikations- og regelsætmæssigt er det vanskeligt, og hele barrieren for at komme ind ad den vej, den virker simpelthen for høj, som det er i dag," siger Kim Ove Olsen.

Han peger på, at alle de mange nye krav og det store arbejde med at forme og udfærdige et prospekt kan være voldsomt for en virksomhed, der vil søge ekstern kapital på en børs.

I Bryggeriforeningen er direktør Niels Hald enig i, at Spotlight skal levere en noteringsmodel, som ikke er for tung, hvis det skal blive en succes.

"Det er vigtigt, at sådan en børs bliver let tilgængelig for små virksomheder, for det har indtil nu været en forhindring for mange virksomheder, at der skal laves meget omfattende og komplicerede prospekter. Det kan en mindre virksomhed have svært ved producere," siger han.

Kulturelle forskelle og udfordringer

Kim Ove Olsen mener desuden, at der fundamentalt kan være udfordringer, når man som del af et aktivt dansk startup-miljø søger ind i det, som man kan kalde en mere lukket gruppe af noterede virksomheder.

"Med udgangspunkt i de to selskaber, som vi selv har noteret, kan vi jo se, at det også påvirker miljøet internt, at man går den vej. Man kommer jo til at lukke nogle veje, når man skal holde nogle ting indendøre, så der ikke kan herske tvivl om, at man er ude at kursmanipulere eller giver nogen en fordel, som andre ikke skulle have kendskab til," lyder det fra Capnova-manden, der tilføjer:

"I de senere år er tankegangen om, at 'de andre stjæler min ide' gledet mere i baggrunden, og i det livlige startup-miljø hjælper folk faktisk gerne hinanden på kryds og tværs. Den udveksling af erfaringer og nogle gange medarbejdere skal helst ikke gå fløjten, men det kan det godt virke som en bremse, hvis man går den anden vej med en notering."

Nedslag i 42 mikrobryggeriers regnskaber: En fjerdedel bokser med røde bundlinjer

Mikrobryggerier må professionalisere sig

Dansk brygger i Norge stormer frem

Kinesisk Hard Rock-ejer i stille entré på dansk børs

Forsiden lige nu

Kaffeparadokset er tilbage i fuldt flor

Altimens råvareprisen på kaffe har brudt det psykologiske modstandspunkt ved 1 dollar pr. pund og fortsætter nedad, vokser interessen for højkvalitetskaffe og hele livsstilen omkring god kaffe ufortrødent videre. Det såkaldte 'kaffeparadoks', som også sås i de tidlige 00'ere, er tilbage.

Nordjysk sushimand indtager København og har store planer om udlandet

Restaurantkæden Karma Sushi er vokset markant i først det jyske og senest det københavnske område siden opstarten i 2007. Den iltre og utålmodige iværksætter bag konceptet fyrede i foråret hele sin ledelse, og han står nu selv i spidsen for den kæde, som i de kommende år også skal prøves af i udlandet.

Cateringselskab udvider med kantinesatsning

Cateringselskabet Madkastellet lancerer nu en kantinesatsning med en fleksitar-profil. Til at stå i spidsen for kantinedivisionen har Madkastellet ansat Belinda Herbst fra Meyers Contract Catering.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier