FødevareWatch

Sundhedstrends rykker ikke ved danskernes måltidsvaner - det gør til gengæld buffeterne

Buffetrestauranterne fylder efterhånden godt op på landkortet, det samme gør antallet af bøger med sunde trends i boghandlen. Men det er langt fra begge dele, der påvirker den danske befolknings måltidsvaner, fremgår det af en ny stor undersøgelse fra Madkulturen.

Foto: Colourbox

Vanen tro er der mange konklusioner, når Madkulturen præsenterer sit årlige Madindeks, og indekset for 2017 er ingen undtagelse.

Omdrejningspunktet i den fjerde undersøgelse har denne gang været måltidet, hvor det sidste år handlede om råvarer og året før handlede om madlavning.

For den del af Madindeks 2017, som tager fat i danskernes restaurantbesøg, er der i udgangspunktet og helt overordnet ikke meget, som har ændret sig i de seneste ti år. Omkring 5 pct. af danskerne spiser på en gennemsnitlig dag aftensmaden ude, og langt de fleste af dem indtager måltidet på en cafe eller restaurant, mens en langt mindre del tyer til et måltid på en fastfood-restaurant.

Ifølge Judith Kyst, direktør i Madkulturen,l er det udtryk for et billede på, hvordan danskerne som folkefærd griber til det at spise ude.

"Helt overordnet bekræfter madindekset, hvad vi så sidste år på andre måder. Nemlig at smagen sidder i oplevelsen. Vi kan se, at flere danskere siger, at de spiser sammen, og når de spiser sammen, så gør de det for at hygge sig, mere end for at smage. Hygge og fællesskab kommer med andre ord før smagen," siger hun til FødevareWatch.

Buffeten deler vandene

Overalt i større og middelstore provinsbyer skyder der i disse år buffetrestauranter som Flammen, Dalle Valle og Cafe Vivaldi frem, og ideen om at kunne spise ude på den billige facon, hvor man selv går på jagt i buffeten, er også at se i undersøgelsen.

Samlet har 21 pct. af de omkring 2300 adspurgte danskere svaret, at de foretrækker restauranter, hvor maden serveres som buffet. Det er første gang, at der i undersøgelsen bliver spurgt til dansernes restaurantpræferencer, så først om tre år, når temaet for undersøgelsen igen er det samme, kommer der svar på, hvordan udviklingen er på dette punkt, hvor 63 pct. af de adspurgte foretrækker à la carte-restauranter.

I undersøgelsen konkluderes det, at der er meget stærk sammenhæng mellem interessen for buffetrestauranter og uddannelse, indkomst og urbaniseringsgrad.

For den del af danskerne som har grundskole som højeste uddannelsesniveau foretrækker 35 pct. buffetrestauranter, mens det i den anden ende kun er 15 pct. af de højtuddannede, som svarer, at de foretrækker buffetmuligheden.

"Det handler på den ene side om det klassiske om at der skal være rigeligt, og hvad man får for pengene, men det handler i høj grad også om, at vi går ud for at være sammen, det er ikke for at få den gastronomiske oplevelse," siger Judith Kyst.

I forhold til indkomst foretrækker 28 pct. af danskere med en husstandsindkomst på under 300.000 kr. om året at spise på buffetrestauranter, mens kun 16 pct. af de med en indkomst på over 600.000 kr. siger det samme.

Fordelt på landkortet viser undersøgelsen, at det kun er 14 pct. af de adspurgte, som har adresse i byer med mere end 100.000 indbyggere, som foretrækker buffetmuligheden, mens 29 pct. af de personer som har hjemme på landet foretrækker samme aftensmad.

Sunde trends rokker ikke ved stenen

I et andet hjørne af undersøgelsen er der fokus på den del, som handler om, hvordan danskernes måltider bliver påvirket af trends som palæo, glutenfri, laktosefri og vegansk. Men modsat hvad man måske skulle tro, når man kigger på boghylderne i boghandlen, så er det ifølge Madindeks 2017 ikke noget, som sætter nye standarder for, hvordan danskerne lever.

"Vi bliver dænget til med smarte sundhedstrends, og er det ikke palæo, så er det lowcarb eller andre trends, vi skal forholde os til, men i gennemsnit er det kun 1-2 pct., der retter sig efter de her trends. Det kan godt være, at de er overalt, og at vi ser og læser om disse trends hele tiden, men med en bred pensel over hele landet, så er det ikke noget, der ændrer vores sundhedsklinge - endnu," siger Judith Kyst med henvisning til undersøgelsens resultater på det felt.

"Det er stadig den brede indsats omkring kostrådene om at spise fisk og fedtfattigt, der har vundet mere indpas, end de her sundhedstrends har," siger hun videre.

21 pct. af danskerne bestræber sig ifølge undersøgelsen på at spise fedtfattig mad, mens 9 pct. bestræber sig på at spise mere slankende mad. Der er flere mænd end kvinder, 39 pct. og 31. pct., som følger et eller flere kostprincipper, mens det blandt de 50-64 årige er mest udbredt at følge et eller flere kostpricipper. I alt 39 pct. af den aldersgruppe følger et eller flere kostprincipper, mens det blandt de 18-25-årige kun er 24 pct.

Madindeks 2017 udkommer tirsdag.

Jysk restaurantkæde vil omsætte for 100 mio kr årligt

Mens Jensens Bøfhus får millionminus laver bøfkonkurrent millionplus

Aarhusiansk Köd-kæde er millionforretning

Stor vækst i tallene under Dalle Valle-selskab

Forsiden lige nu

Seges: Danske landmænd får underskud på 7,5 mia. kr.

Tørken og de lave svinepriser efterlader de danske landmænd med det største underskud siden finanskrisen. Flere hundrede bedrifter ventes at gå konkurs, og hele sektorens konkurrenceevne er truet, fordi landmændene skærer voldsomt ned på investeringerne.

Arla lukker endnu et mejeri

Arla Foods har besluttet at lukke det sydvestjyske Endrup Mejeri, som det seneste år har fungeret som modningscenter og pakkeri for oste.

Dansk fødevaresikkerhed blandt verdens bedste

Danmark har et godt ry på fødevarefronten, ifølge parterne bag det offentligt-private initiativ Food Nation. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen peger på et uudnyttet potentiale eksportpotentiale for danske fødevarevirksomheder.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier