FødevareWatch

Europæisk inflation stiger mere end forventet

Inflationen i Europa har de seneste måneder været på det højeste niveau i årtier.

Foto: Virginia Mayo/AP

Forbrugerpriserne i eurozonen steg med 8,9 pct. i juli i forhold til den tilsvarende måned året før.

Det viser første estimat over udviklingen fra EU’s statistikbureau, Eurostat.

Det var mere end ventet, da økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet en stigning på 8,7 pct. mod 8,6 pct. måneden før.

Den høje inflation fik i sidste uge Den Europæiske Centralbank (ECB) til at hæve renten for første gang siden 2011. Indlånsrenten blev hævet fra minus 0,50 pct. til 0,00 pct.

Det var ventet blandt økonomer, at ECB ville hæve renten, men størrelsen kom bag på de fleste økonomer, der blot havde forventet en forhøjelse på 0,25 procentpoint, hvilket centralbanken også selv havde signaleret tilbage i juni.

”Styrelsesrådet (i ECB, red.) fandt det hensigtsmæssigt at tage et større skridt, som det første skridt i normaliseringen af sin pengepolitiske rente, end det havde signaleret på sit foregående møde. Denne beslutning er baseret på Styrelsesrådets opdaterede vurdering af inflationsrisiciene”, skrev ECB som begrundelse for at hæve renten.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie, FinansWatch.)

Inflation topper snart, mener økonomer - men prisstigningerne stopper ikke

Detailsalget tog endnu et dyk i juni

Inflationen overrasker igen negativt i Tyskland

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier