
For blot ti år siden var der 7000 flere pubber i England og Wales. For første gang nogensinde er antallet af pubber faldet til under 40.000 her i 2022.
Det skriver The Guardian.
Årsagen til det lave antal af pubber skal findes i, at barsektoren i Storbritannien først blev udfordret af Corona og nu de skyhøje inflationstal samt energipriser.
”Mens pubber viste sig bemærkelsesværdigt modstandsdygtige under pandemien, står de nu over for ny modvind, der kæmper med omkostningerne gennem skyhøje energiomkostninger, inflationspres og skattestigninger,” siger Robert Hayton, der er præsident for Altus Groups.
Ifølge den britiske interesseorganisation British Beer and Pub Association generer kun 37 pct. af de britiske pubber overskud.