FødevareWatch

WTO advarer: Russisk blokade af korneksport vil føre til global fødevarekrise

Særligt afrikanske lande vil blive hårdt ramt af russiske blokader af korneksport fra Ukraine.

Foto: VALENTYN OGIRENKO/REUTERS / X03345

Krigen i Ukraine og den dertilhørende mangel på hvede og gødning kan være startskuddet til en global fødevarekrise, der kan vare i flere år, og som vil gå særligt hårdt ud over afrikanske lande.

Det siger generaldirektør i Verdenshandelsorganisationen (WTO) Ngozi Okonjo-Iweala til BBC.

Generaldirektøren peger på, at mellem 20 og 25 mio. tons hvede ikke kan eksporteres fra ukrainske havne i Sortehavet på grund af russiske blokader, og at kornpriserne stadigvæk stiger. Ifølge WTO er prisen på hvede og majs steget med hhv. 59 pct. og 23 pct. sammenlignet med sidste år.

”Du kan forestille dig, hvilken stor indflydelse dette vil have, bare på det afrikanske kontinent. Jeg håber ikke, at vi går ind i en virkelig alvorlig fødevarekrise de næste par år,” siger Ngozi Okonjo-Iweala med henvisning til, at Libyen og Eritrea får 40 pct. af deres hvede fra Ukraine, og at 35 lande i Afrika importerer mad fra Sortehavet.

Den russiske præsident Vladimir Putin har tidligere vist villighed til at drøfte mulighederne for korneksport fra Ukraine, og FN er i forhandlinger med Rusland om at åbne for, at tyrkiske skibe kan fragte korn gennem en ”kornkorridor” i Sortehavet.

Dog er kun to millioner tons korn indtil videre fragtet ud af Ukraine via tog og lastbiler. Den russiske blokade risikerer derfor at føre til hungersnød for titusinder mennesker, siger Ngozi Okonjo-Iweala til BBC.

Putin: Vi er klar til at drøfte korneksport fra Ukraine

Verdensbanken lover nyt toficret milliardbeløb til at afhjælpe fødevarekrise

FN advarer om at krigen i Ukraine kan føre til global fødevarekrise

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier