FødevareWatch

Plantebaseret måltidsselskab henter 330 millioner

Oatly og Deliveroo er blandt de nye investorer i det, der betegnes som den største investeringsrunde for et plantebaseret fødevareselskab.

Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix

Allplants, som udelukkende leverer plantebaserede måltider, har sikret sig en vigtig portion penge til næste del af vækstrejsen.

Ifølge Foodbev.com har den britiske startup i alt sikret sig 38 mio. britiske pund, eller hvad der svarer til 334 mio. kr. i det, som ifølge mediet er den største "Serie B"-investeringsrunde for et plantebaseret fødevareselskab.

Blandt investorerne i runden finder man kendinge som den svenske havemælkskæmpe Oatly og leveringstjenesten Deliveroo, ligesom også det britiske ejendomsselskab Zoopla er hoppet ombord.

En del af pengene skal i første omgang bruges til at udvide det London-køkken, hvor måltiderne udvikles og tilberedes til den seksdobbelte kapacitet, og derefter er det planen, at der i alle led skal bygges ovenpå den eksisterende kapacitet.

"I de fem år, hvor vi har lavet mad, har vi set efterspørgslen efter plantebaserede fødevarer eksplodere. Vi har tonsvis af spændende planer, som skal bringe bevægelsen ud til endnu flere køkkener, og denne investering vil gøre lige netop det muligt," udtaler Jonathan Petrides, der er stifter og direktør i Allplants.

Først sagde de nej – nu satser Tasteful Foods også på foodservice

Måltidskasseselskab dropper alle traditionelle mejeriprodukter

Folketinget skyder forslag om grønt alternativ i offentlige køkkener ned

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier