FødevareWatch

Ny aftale gør det lettere at rejse i Europa under corona

Et bredt flertal i Folketinget er enige om at lempe rejserestriktionerne på linje med resten af Europa.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Fra den 26. juni bliver det lettere at rejse i Europa. Det er et flertal i Folketinget blevet enige om torsdag aften, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Det var ventet, at restriktionerne ville blive lempet, da det var del af en tidligere aftale om langsigtet genåbning af Danmark.

"Fra 26. juni kan danskere igen tage på ferie i hele EU uden at skulle fremvise test før hjemrejse eller at skulle i isolation, når ferien er slut," skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i meddelelsen.

"Dermed leverer vi på løftet om, at danskerne skal kunne rejse på sommerferie i Europa. Mange har måtte aflyse ferieplaner i det forgangne år, og verdenskortet har været orange og rødt. Med sommerferien kommer den grønne farve nu tilbage i rejsevejledningerne."

Med aftalen går rejserestriktioner over til en EU-baseret tilgang med tilhørende coronapas. Det betyder, at der ikke vil være krav om isolation ved indrejse. Samtidig vil der kun være krav om test for ombordstigning fra røde lande.

Det var ventet, at der ville lande en aftale, og at der ville blive åbnet for flere rejser i Europa. Den 26. juni er der nemlig fælles europæiske fodslag om, at et coronapas skal kunne tages i brug.

I aftalen om genåbning fra 13. april står der, at fase 4 "forventeligt fra 26. juni" vil medføre:

Indførelse af EU-coronapas vil gøre det muligt at holde sommerferie i Europa og modtage sommerturister i Danmark under forudsætning af, at man kan fremvise dokumentation på, at man enten er blevet testet negativ, er blevet vaccineret eller er tidligere smittet.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, glæder sig særligt over, at der er lempet for erhvervsrejsende. Med aftalen kan danske erhvervsrejsende, der kommer hjem fra et orange land, samt erhvervsrejsende fra orange lande, slippe for kravet om isolation.

"Det er en stor sejr for os. Det har gjort det reelt umuligt for erhvervsrejsende. Rigtigt mange danske virksomheder har brug for at sende folk ud og modtage folk fra lande, der er orange," siger han.

De lempede restriktioner for erhvervsrejsende vækker lidet overraskende også glæde hos Dansk Industri:

"Det er helt afgørende, at vi har fået fjernet isolationskravet for langt flere. Det har været et meget stort problem, at både turister og erhvervsrejsende har skullet i isolation, for det giver jo ikke mening at begynde din ferie eller erhvervsrejse med fire dage buret inde på dit værelse," skriver international direktør i DI, Thomas Bustrup, i en kommentar.

Mangel på arbejdskraft koster ordrer i restauranterne 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier