FødevareWatch

Ny Wolt-ejer steg markant efter regnskab

Det amerikanske madudbringningsselskab Doordash, der står til at købe Wolt, har haft en solid fremgang i første kvartal.

Foto: CARLO ALLEGRI/REUTERS / X90181

Amerikanske Doordash, der ligesom Wolt og Just-Eat bringer mad ud for restauranter og cafeer, steg 7,5 pct. i torsdagens eftermarked efter en solid salgsfremgang i første kvartal.

Selskabet står efter en aftale fra november sidste år til at købe alle aktierne i Wolt.

Koncernen oplevede i perioden en vækst i omsætningen på 35 pct. til 1,46 mia. dollar mod ventede 1,38 mia. dollar. Antallet af kundebestillinger gik sideløbende op med 23 pct. til 404 mio. ordrer mod ventede 395 mio. bestillinger, og bruttobetalingerne via Doordash’ app landede i 12,35 mia. dollar mod konsensus på 11,68 mia. dollar.

På den baggrund endte driftsoverskuddet, justeret EBITA, i 54 mio. dollar mod buddet fra analytikerne på Wall Street på 40 mio. dollar. Det justerede resultat per aktie blev imidlertid på negative 48 cent sammenlignet med et tab på 34 cent et år før.

Prognosen fra Doordash peger på et fortsat højt aktivitetsniveau hele året igennem med nu ventede bruttobestillinger på 49-51 mia. dollar mod førhen 48-50 mia. dollar. Her var ventet 49,54 mia. dollar.

Indtjeningsforventningerne fastholdes dog, da koncernen regner med et driftsoverskud på 0-500 mio. dollar. Doordash peger da også på ”betydelig usikkerhed” fra faktorer som inflation, højere renter og arbejdskraftmangel.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie DetailWatch.)

Detailbutikkerne skal fremover være den store vækstmotor hos Wolt

Topchef for Just Eat skal stå skoleret efter afholdelse af en skitur til over 100 mio. kr.

Mere fra FødevareWatch

Sommertid på FødevareWatch

I de kommende fem uger udkommer FødevareWatch med ét dagligt nyhedsbrev, hvor vi løbende vil bringe nyheder fra branchen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier