Sund fastfood vinder frem

Danskerne spiser mere fastfood end i 2008, viser tal fra Landbrug & Fødevarer. Dog har definitionen af den ellers usunde spise ændret sig gennem tiden.
Foto: Jørgen Rudbeck
Foto: Jørgen Rudbeck

Antallet af danskere, der spiser fastfood mindst en gang om måneden, er steget fra 58 pct. i 2008 til 67 pct. i 2014, viser nye tal indsamlet for Landbrug & Fødevarer af analysebureauet GFK. Dog har begrebet fastfood ændret sig og inkluderer udover traditionel grillmad nu også en sundere variation af fastfood.

Det skriver Foodculture.

”Du kan købe fastfoodprodukter mange flere steder, og der er kommet flere muligheder, som gør, at der er flere, der finder fastfood interessant - også dem, der ikke vil have de usunde slags. Bare fordi man køber hurtig mad, betyder det ikke længere, at man spiser dårligt,” siger Line Damsgaard til Foodculture, der dog påpeger, at det ikke er muligt at se, hvad undersøgelsens respondenter helt specifikt definerer som fastfood.

Den påstand støttes op af indkøbschef i 7-Eleven, Morten Vedel, der gennem de sidste 2-3 år har set en stigning i efterspørgslen af et sundere alternativ til den traditionelle fastfood. Derfor har kæden indgået samarbejde med Palæo og Cofoco, som leverer hurtige, sunde retter og drikke såsom palæo-salat og ingefær-shots.

Stenalderkost skal trække flere kunder i 7-Eleven

Det tænker danskerne, når de handler 'sund aftensmad'

Færdigretter vinder indpas hos forbrugerne

Danske organisationer vil vise kalorietallet på fastfood 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Stifter Kaspar Basse startede Joe & The Juice for 20 år siden. | Foto: Gregers Tycho

Joe & The Juice er sat til salg