Campari Group køber andel i fremadstormende amerikansk whisky

Campari Group har opkøbt 15 pct. af whiskybrandet Howler Head Kentucky for et beløb i omegnen af 111 mio. kr.
Det skriver mediet The Spirits Business.
Aftalen giver ligeledes Campari Group muligheden for at distribuere Howler Head globalt. Samtidig kan selskabet opkøbe de resterende 85 pct. af whiskybrandet efter 2025.
Howler Head Kentucky blev lanceret nationalt i USA sidste år og beskrives som et af de hurtigst voksende whiskymærker i staterne.
I dets første hele driftsår solgte mærket mere end 50.000 ni-liters kasser, hovedsageligt i USA og Canada, og genererede et nettosalg på 6,7 mio. USD.
Spirituskæmpe investerer tocifret millionbeløb i dansk iværksætterselskab
Etoh Spirits genfinder fodfæstet med ny udenlandsk investering efter mavepuster