FødevareWatch

Norsk lakseproducent skuffer i seneste regnskab

Selskabet slog omsætningsrekord men kunne ikke få de gode takter til at manifestere sig i driftsindtjeningen. Samtidig hensætter fiskeproducenten et trecifret millionbeløb til en amerikanske erstatningssag.

Det blev ikke helt så godt, som analytikerne havde forventet for norske Lerøy.

Det skriver norske E24.

Selskabet har netop præsenteret sit seneste regnskab for andet kvartal af 2022, hvor omsætningen lød på 6,5 mia. NOK. Driftsresultatet endte på 712 mio. kr., hvilket var under analytikernes forventning.

Det var dog en verserende retssag i USA, der fik resultatet til at tage et hårdt slag, skriver ledelsen i Lerøy i en selskabsmeddelelse. Lerøy indgik et forlig i en civil konkurrenceretssag i USA, og siger, at uden de hertil knyttede hensættelser ville de have haft et driftsresultat før værdireguleringer på 923 mio. NOK.

Retssagen stammer fra 2019, hvor også de norske fiskeselskaber Mowi, Salmar og Grieg Seafood er involveret. Selskaberne indgik et forlig tidligere på året, som endte med en bøde på godt 630 mio. kr. Anklagen mod dem og flere andre, mindre selskaber lyder på prisaftaler på det amerikanske marked, hvilket skulle have begrænset konkurrencen.

Mowi laver endnu en resultatrekord og sender milliardudbytte til ejerne

Jubel hos norsk laksekoncern: ”Bedste kvartal nogensinde”

Indtjeningen næsten fordoblet for Bakkafrost

Mere fra FødevareWatch

Ny rejeformand: Målet er at blive undværlig

PORTRÆT: Royal Greenlands nye bestyrelsesformand, Maliina Abelsen, bryder sig ikke om at drifte, men lever til gengæld for udvikling. Og så har hun aldrig haft nogen plan for sin karriere, men i stedet bare sprunget ud i tingene, når hun ikke har kunnet lade være.

Topchef forventer blød landing oven på rekordpriser

Omstændighederne er anderledes i dag med de rekordhøje mælkepriser end ved tidligere ekstraordinære opsving. Den buldrende inflation holder hånden under en voldsom opbremsning, vurderer mejerichef i Arla Foods.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier