FødevareWatch

Yderligere fire skibe med korn er sejlet fra Ukraine

Yderligere fire fragtskibe med majs og solsikkeolie sejlede søndag fra ukrainske havne ved Sortehavet.

Foto: Mehmet Caliskan / Reuters

For første gang siden krigens start ankom et udenlandsk skib lørdag til en ukrainsk havn for at blive lastet med korn. Nu er endnu flere skibe sejlet ud fra Ukraine.

Det oplyser ukrainske og tyrkiske myndigheder i weekeden.

De fire skibe var lastet med i alt omkring 160.000 ton majs og andre fødevarer, der skal eksporteres. Det skriver Ukraines havnemyndigheder i et opslag på Facebook.

Skibene skal forbi den tyrkiske storby Istanbul og inspiceres, inden de sejler videre med leverancer til Tyrkiet, Kina og Italien.

Lørdag ankom et udenlandsk indregistreret skib til Ukraine for første gang, siden krigen begyndte.

Den ukrainske minister for infrastruktur, Oleksandr Kubrakov, siger, at kapaciteten gradvist vil blive øget.

Ukraine var før krigens udbrud en af verdens største eksportører af korn. Landet har dog ikke kunnet eksportere korn, siden Rusland invaderede landet 24. februar. Det har betydet, at mio. ton korn er blevet ophobet i ukrainske havne. si

Mere fra FødevareWatch

Seafood Danmark holder døren åben for opkøb

Norsk ejer har udstukket ambitiøs vækstkurs for hele koncernen, der samtidig skal strømlines mere, og det danske milliardselskab skal med på farten. Målsætningen er at vokse med både organisk vækst og opkøb som en del af planen, fortæller bestyrelsesformand.

Overblik: Her er partiernes erhvervspolitik

VALG 2022: Manglende arbejdskraft og selskabsskattelettelser vil stå højt på den erhvervspolitiske dagsorden under det kommende folketingsvalg, mener politisk redaktør. Trods udfordringer får erhvervslivet dog næppe megen opmærksomhed under valgkampen. Få overblikket over partiernes erhvervspolitiske ønsker her.

Læs også

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier